Roskilde Festival: Her er tyvenes storfavorit

De usædvanligt flittige festivaltyve har i år udset sig en absolut favoritgenstand

Hvis man skal have taget en selfie med ordensmagten, skal der naturligvis bruges en smartphone. (Foto: Anthon Unger)
Hvis man skal have taget en selfie med ordensmagten, skal der naturligvis bruges en smartphone. (Foto: Anthon Unger)

To unge kvinder måtte i nat tage kontakt til politiet, efter mænd havde grebet fat i dem mod deres vilje. (Foto: Jonas Olufson) DK MusikNYT Pige jog krænker på flugt med syngende lussing

Lad ikke ting ligge frit fremme, advarer politiet. Foto: Jonas Olufson Event & Kultur Politiet advarer: Tredobling af tyverier på Roskilde

Ejendomsmæglere plejer som bekendt at sige:

Beliggenhed

Beliggenhed

Beliggenhed

På Roskilde Festival siger tyvene i år:

Mobiltelefon

Mobiltelefon

Mobiltelefon

I forbindelse med dette års Roskilde Festival er antallet af telefon-tyverier steget markant i forhold til tidligere.

Det skyldes blandt andet, at stort set alle unge efterhånden har en svinedyr iPhone som fast del af festivaludstyret.

- Vi har modtaget masser af anmeldelser om tyveri af smartphones. Det er tidens udvikling. Alle unge har jo efterhånden en værdifuld iPhone i lommen, og det har gjort det særdeles attraktivt for tyvene at gå målrettet efter dem, siger Carsten Andersen, der er kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands Politi.

Put den i soveposen
Han oplyser, at de fleste af tyverierne sker fra teltene i løbet af natten, når folk sover sødt (og tungt) efter dagens ofte alkoholfyldte strabadser.

Ud over at bruge almindelig sund fornuft deler Carsten Andersen derfor følgende lille trick til fri afbenyttelse:

- Det er ganske enkelt. Lad være med at lade din telefon ligge og flyde i teltet. Put den i stedet ned i fodenden af soveposen, så har du allerede gjort tyvens arbejde en del mere besværligt.

(Foto: Jonas Olufson) Krimi Lykkelig udgang på eftersøgning

Politiet holder godt øje med de unge og de hårde stoffer på dette års Roskilde festival. (Arkivfoto: Anthon Unger) DK MusikNYT 16-årig pige til Roskilde med rygsækken fuld af stoffer

20 kommentarer
Vis kommentarer