Roskilde-gæster er ligeglade med narkohunde

171 personer er indtil videre blevet sigtet for at være i besiddelse af stoffer på festivalen. Men gæsterne lader sig ikke skræmme

Hør, hvad festivaltgæsterne tænker om politiets indsats mod stofferne. (Reporter: Signe Breitenstein/Foto: Julie Sørensen)

Politiet har oprustet kampen mod hash og stoffer på Roskilde Festival.

Ved hjælp af hundeførere med narkohunde er 171 personer siden festivalens start blevet sigtet for at være i besiddelse af hash eller hårdere stoffer.

Men den nye metode har ikke den store effekt hos festivalgæsterne. På Roskilde hersker der nemlig en bred enighed om, at det er helt i orden at ryge hash, og de fleste, som Ekstra Bladet har snakket med, har slet ikke set narkohunde på pladsen.

Se, hvad festivalgæsterne mener om politiets øgede indsats i videoen øverst i artiklen

En hund markeret med teksten ’Politi – Narkotikahund’ – snuser sig rundt efter stoffer i en lille teltlejr på Roskilde Festival. Billedet er taget af en bruger af gruppen Politi razzia i Roskilde. 112 - 29. jun. 2015 - kl. 07:48 Politi og Roskilde-gæster i åben hash-krig

Slipper med en advarsel
Hvis man bliver taget med hash eller hårdere stoffer på festivalen, får man i første omgang en bøde af politiet, og festivalarmbåndet bliver skiftet ud med et 'advarselsarmbånd'. Det betyder, at den pågældende gæst får taget sit armbånd og bliver bortvist fra festivalen, hvis det gentager sig.

-  Det er vigtigt for os, at gæsterne altid kan komme til os og få hjælp, hvis de er blevet dårlige eller sidder med en ven, som har fået et ildebefindende på grund af stoffer. Vi vil ikke risikere, at de ikke søger hjælp af frygt for at få taget deres armbånd, fortæller Christina Bilde, som er talsperson for Roskilde Festival. 

112 - 28. jun. 2015 - kl. 14:02 Narkohunde i aktion: 116 anholdt med stoffer på Roskilde

Hvis man bliver afsløret i at sælge hash og stoffer, ryger man til gengæld ud med det samme. Og det gælder desuden også, hvis en medarbejder bliver taget i at være påvirket under udførsel af frivilligt arbejde.

- De frivillige skal kunne udføre deres arbejde ordentligt, og de skal huske, at hash jo bliver i kroppen i lang tid, siger Christina Bilde.

Kommunikationsansvarlig hos Midt- og Vestsjællands politi, Carsten Andersen, fortæller, at ingen gæster indtil videre er blevet afsløret i at sælge stoffer.

22 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Jeff Parker: 'Suite for Max Brown' (International Anthem-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere