Roskilde-rapper raser efter styrt fra Orange: Der var ingen sikkerhed

 - Jeg synes ikke, den var sikker overhovedet. Jeg kan ikke se det logiske i at have et sted på scenen, hvor man kan falde. Det giver ingen mening for mig, siger Del the Funky Homosapien om Orange Scene, som han faldt ned fra

Så dramatisk så det ud, da rapperen røg ned af scenen. (Freja Juels og Nikolaj Trane Karstenberg, redigering: Kristian Hansen og Peter Boier)

Syv brækkede ribben og en en punkteret lunge. Så slemt kom Del the Funky Homosapien til skade, da han drattede de 1,6 meter ned fra Orange Scene på årets Roskilde Festival.

I et interview med Ekstra Bladet fortæller den 45-årige rapper, at han langt fra er imponeret over sikkerheden på festivalens hovedscene.

 - Jeg synes ikke, den var sikker overhovedet. Jeg kan ikke se det logiske i at have et sted på scenen, hvor man kan falde. Det giver ingen mening for mig, siger Del the Funky Homosapien.

Den amerikanske rapper svarer uden tøven på spørgsmålet om, hvem der er skyld i, at ulykken skete.

- Jeg vil sige spillestedet. Det må være deres ansvar, at scenen er sikker. Ingen fortalte mig noget. Men de tænkte nok ikke over det, fordi flere af de andre var der hele dagen. Så de har nok tænkt, at alle kendte til forholdene på scenen. Men det er ikke nogen undskyldning, for jeg var der ikke hele dagen, siger han.

Foto: Team Ekstra Bladet Roskilde - 8. jul. 2018 - kl. 10:37 Tæt på koncert-ulykke: Derfor gik det galt

Del the Funky Homosapien har på grund af ulykken været nødt til at aflyse sine spillejobs i resten af 2018. Det efterlader ham med et hul i økonomien og seriøse overvejelser om, hvorvidt han vil sagsøge Roskilde Festival.

- Det vil jeg helst ikke sige så meget om nu, for mine folk er ved at se på det. Men helt ærligt så var ulykken ikke min skyld, siger Del the Funky Homosapien, der ikke har været i kontakt med arrangørerne af festivalen siden ulykken.

- De sendte mig nogle blomster og en god bedring-hilsen, det var alt. Faktisk synes jeg, at det var en fornærmelse. Meget upersonligt, siger han.

Ifølge Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, har festivalen sjældent personlig kontakt med de optrædende artister - hverken når tingene går godt eller i de sjældne tilfælde, hvor de ikke gør, som han siger.

- Jeg er ked at, at han opfatter vores kort og blomster på den måde, for det var ikke vores hensigt, tværtimod. Udover at sende blomster og kort har vi kontaktet hans manager, som var hos ham på hospitalet, og som var den person, som vi havde kontaktinformation på. Her gjorde vi opmærksom på, at vi stod til rådighed, hvis Del The Funky Homosapien havde brug for hjælp til noget, siger Anders Wahrén.

Dell the Funky Homosapien var tvunget til at blive i Danmark flere uger efter ulykken på Roskilde Festival. Foto: Privatfoto INTL. MusikNYT - 11. aug. 2018 - kl. 09:47 Rapper taler ud efter Roskilde-ulykke: Jeg troede, jeg skulle dø

Programchefen forholder sig også til den hårde kritik rapperen retter mod sikkerheden på Orange Scene.

- Vi har ansvaret for at opstille en sikker scene, og kunstnernes sikkerhed på scenerne har været på det samme høje niveau som på tidligere års festivaler. Det betyder for eksempel, at vi følger de gængse standarder for sceneindretning, og at vi naturligvis følger Arbejdstilsynets henvisninger om at minimere risici. Vi markerer blandt andet alle kanter med lystape og fjerner unødvendige genstande fra området, lige som vi gennemgår scenernes indretning med holdene bag kunstnerne. Det har vi også gjort i dette tilfælde, siger han.

- Hvem har det endelige ansvar for, at der ikke sker ulykker på scenen på Roskilde Festival?

- Det er i virkeligheden en ansvarsfordeling. Vi har ansvaret for at opstille sikre scener, der overholder alle behov og lovmæssige krav, og de optrædende artister har et ansvar for at afvikle deres shows på scenerne, siger Anders Wahrén og fortsætter.

- Det er hamrende uheldigt at falde ned fra scenen på den måde, som Del The Funky Homosapien gjorde. Men det er en arbejdsrisiko, der altid vil være til stede på en scene, og som kan overgå selv de mest erfarne og scenevante, for eksempel Dave Grohl der faldt ned fra scenen og brækkede benet til en koncert i Göteborg, siger programchefen.

- Vi holder ikke altid briefing med de enkelte musikere, men som minimum gennemgår vi scenernes indretning med den eller de personer, som de optrædende kunstnere stiller med til denne gennemgang, siger Anders Wahrén om hvorvidt kunsterne bliver introduceret til Orange Scene, inden de skal optræde. Foto: Getty Images
- Vi holder ikke altid briefing med de enkelte musikere, men som minimum gennemgår vi scenernes indretning med den eller de personer, som de optrædende kunstnere stiller med til denne gennemgang, siger Anders Wahrén om hvorvidt kunsterne bliver introduceret til Orange Scene, inden de skal optræde. Foto: Getty Images

Ifølge Anders Wahrén kender Roskilde Festival ikke noget til, at der skulle være et søgsmål på vej fra Del The Funky Homosapien, og det er ikke hans opfattelse, at festivalen kan stilles til ansvar det økonomiske tab, rapperen har haft på grund af styrtet.

- Men det vil i givet fald være op til en domstol at afklare et eventuelt ansvar, understreger han.

Roskilde - 12. jul. 2018 - kl. 10:27 Rapper stadig indlagt efter Roskilde-styrt: Så slemt er han kommet til skade

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Slægt: 'The Wheel' (Ván-album/Ude 5. oktober)
2.Mudhoney: 'Digital Garbage' (Sub Pop-album/Ude 28. september)
3.Cave: 'Allways' (Drag City-album/Ude 19. oktober)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lightwave Empire: 'Heart of Noise' (Copenhagen-album/Ude 21. september)
2.Communions: 'Upfront Trivial' (Heartdrop-single/Ude nu)
3.Kurt Vile: 'Loading Zones' (Matador-single/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen