Roskilde sætter label på voldsomme koncerter

Festivalen har udpeget særlige 'high energy'-koncerter i programmet, hvor der vil blive skubbet og maset

En såkaldt mosh pit - her godt nok på Copenhell, men konceptet er ikke til at tage fejl af. (Foto: Jacob Ehrbahn)
En såkaldt mosh pit - her godt nok på Copenhell, men konceptet er ikke til at tage fejl af. (Foto: Jacob Ehrbahn)

Gæster på Roskilde Festival, som onsdag aften går til koncert med det norske band Honningbarna, skal forvente at blive udsat for såkaldt moshing, hvor publikum bevidst støder ind i hinanden.

Koncerten er således markeret som 'high energy'-koncert i festivalens spilleplan.

Det er et nyt tiltag, som skal gøre publikum beredt på, at det kan gå vildt for sig.

- Vi har haft noget publikum, som er kede af, at de ikke må lave det, som kunstneren kommer med, forklarer sikkerhedschef Morten Therkildsen til Ritzau.

Mew på scenen i Sverige med deres nye guitarist til venstre. (Foto: Expressen) DK MusikNYT Før Roskilde-brag: Mew mister guitarist

Han peger på fænomenet 'circle pit', som er udbredt til især metalkoncerter. Her former publikum en cirkel i mængden, hvor man med fuldt overlæg støder ind i hinanden.

- Et band som Lamb of God bruger normalt circle pits, og når vi som festival booker noget musik, så er det fordi, vi gerne vil introducere vores gæster for det med det, der følger med, forklarer Morten Therkildsen.

- Der har været lidt forvirring omkring, om man måtte eller ikke måtte, og det er ikke fordi, vi har lavet en ny politik. Vi har bare tydeliggjort, hvad vi synes, man gerne må, tilføjer han.

To unge kvinder måtte i nat tage kontakt til politiet, efter mænd havde grebet fat i dem mod deres vilje. (Foto: Jonas Olufson) DK MusikNYT Pige jog krænker på flugt med syngende lussing

Morten Therkildsen understreger, at der fortsat ikke er tilladt at 'crowdsurfe', hvor en publikummer bæres rundt på de andre koncertgæsters hænder, og at det ved gentagne tilfælde kan medføre bortvisning fra festivalen.

Samtidig betyder den nye mærkning heller ikke, at moshing er forbudt ved festivalens øvrige koncerter.

- Der vil være masser af andre koncerter, hvor der opstår moshing, og hvor der gang i den, og det er okay. Men ved de her koncerter vurderer vi, at der er sandsynlighed for, at der kommer ekstra energi, siger sikkerhedschefen.

DK MusikNYT Masser af bar hud ved Roskildes badesø

- Skal man som publikum gå ind til de her koncerter med en forventning om, at her er der nogen, der hopper ind i mig, uanset om jeg vil det eller ej?

- Ja, det skal man sådan set, forklarer Morten Therkildsen og uddyber:

- Her sker der lidt ekstra, og det skal man være forberedt på som gæst og gøre op med sig selv, om det er noget, man har lyst til. Og bryder man sig ikke om det, så må man trække bagud eller ud til siden.

DK MusikNYT Frieri, Teletubbies og russer-dans: Se da Roskilde gik fest-amok

Han afviser, at tiltaget, som indføres 15 år efter, at ni mennesker mistede livet under en Pearl Jam-koncert på festivalens Orange-scene, vil betyde flere ulykker eller skader.

- Jeg mener ikke, at vi har skabt en forøget risiko på festivalen. Og når vi har deklareret de her koncerter, så er sikkerhedsorganisationen ved dem selvfølgelig også steppet lidt op, påpeger han.

(Foto: Jonas Olufson) Krimi Lykkelig udgang på eftersøgning

1 kommentar
Vis kommentarer