Roskilde-syge i festivallandet

Festivalernes musikudbud er en tynd omgang, mener Ekstra Bladets anmelder

Roskilde Festivals enorme publikum er ungt, men hende her trak trods alt ned på gennemsnittet i fjor. (Foto: Thomas Borberg)
Roskilde Festivals enorme publikum er ungt, men hende her trak trods alt ned på gennemsnittet i fjor. (Foto: Thomas Borberg)

Roskilde Festival, 1.-4. juli

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

NorthSide Festival, Aarhus, 12.-14. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Tinderbox, Odense, 26.-28. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Smukfest, Skanderborg, 5.-9. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Copenhell, København, 18.-20. juni

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Tønder Festival, 27.-30. august

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Ekstra Bladets Thomas Treo chatter med læserne om festivalerne klokken 14.00 her på eb.dk...

Danmark er det land i verden, der har flest musikfestivaler per indbygger. I år er der tilmed en mere, for odenseanske Tinderbox er ny ælling i andedammen - eller bliver det mon en svane?

Antallet af attraktive udenlandske navne er dog dykket de senere sæsoner, og når færre væsentlige bands og solister spredes ud på flere danske græsmarker, så udvandes kvaliteten af de enkelte festivaler naturligvis.

Hvilket især kan mærkes på Roskilde Festival, der i dag præsenterede en plakat, som utvivlsomt ville se stærkere ud, hvis ikke Copenhell, NorthSide og Tinderbox var begyndt at snuppe navne, der førhen var selvskrevne til Dyrskuepladsen.

Hør Roskildes musikchef fortælle om overvejelserne omkring årets kunstnere.

Når eksempelvis Faith No More optræder på Tinderbox, så skyldes det næppe, at Mike Patton nærer et ubændigt ønske om at besøge Albani. Grunden er nok snarere, at Tinderbox har overbudt Roskilde og Copenhell, der ellers ville være mere naturlige destinationer for gruppen.

Hverken Daft Punk eller Elvis Presley
Men pengene bestemmer også i musikbranchen, og med den skærpede konkurrence i det danske festivallandskab, så er der utvivlsomt nogle musikanter, der scorer flere millioner, end de er værd.

Hvilket selvfølgelig betyder, at den koncertglade dansker får mindre for pengene. Og gratis er det som bekendt ikke at bevæge sig ind i festivaljunglen.

Den stigende konkurrence blandt festivalerne kan tydeligt mærkes.

Meget kan man klandre arrangørerne for, men de kan sædvanligvis kun hyre navne, der er på turné i Europa under de respektive festivaler. Og hvis Daft Punk ikke vil optræde live, og Radiohead hellere vil i studiet, så er der næsten ligeså stor chance for at opleve Elvis Presley på Orange.

Arrangørerne kan kun købe, hvad der er til salg, og det bærer programmerne præg af.

Selv om flere af plakaterne endnu ikke er helt fuldsatte, så kan man godt bestemme sig for, om man vil opleve Roskildes vidtfavnende udbud, sangskriverkunsten i Tønder, tråden på Copenhell eller hegnet i Skanderborg.

 

Roskilde Festival
Stadig den store, der stadig har for få store navne.

Når Mew, Disclosure og Florence + The Machine står øverst på plakaten, så er det vist tydeligt for enhver, at Roskilde igen i år savner sværvægterne, der kan matche Orange.

Det bliver ikke meget større end Paul McCartney, men det er altså desværre ikke The Beatles, der møder op - de gik i øvrigt i opløsning, inden Roskilde startede i 1971. 

Se også: Sir Paul kommer 50 år for sent

Rapperne Pharrell Williams og Kendrick Lamar var slet ikke født dengang, og i en genre, der fundamentalt har problemer live, kommer d’herrer på en nærmest umulig opgave på Orange.

Større oplevelser venter som så ofte før på mindre scener, og i Roskildes mangfoldige mylder af mindre og mellemstore navne kan man se frem til Run the Jewels, Einstürzende Neubauten og The War on Drugs, der bare altid leverer.

Men vi har set det hele før, og ganske symptomatisk så er det mindst tiende gang, at mesterlige Mastodon bestiger en dansk scene.

Forhåbentlig vender solen også tilbage.   

Hovednavne: Paul McCartney, Muse og Pharrell Williams.

Patrick Carney fra The Black Keys, som endelig indtager en dansk festival. (Foto: Polfoto)
Patrick Carney fra The Black Keys, som endelig indtager en dansk festival. (Foto: Polfoto)
 

NorthSide Festival
NorthSide har på få år etableret sig som en pålidelig kvalitetsfestival i Aarhus, og også i 2015 præsenterer arrangørerne en stribe solide navne, der primært appellerer til et ungt, musikbevidst publikum.

Festivalens største scoop rent popularitetsmæssigt er ubetinget den Grammy-vindende og millionsælgende debutant Sam Smith, der giver sin første koncert på dansk grund.

Se også: NorthSide: En rigtig tøsefestival

Roskilde har helt håbløst aldrig formået at hyre The Black Keys, men nu rocker superduoen Aarhus, og NorthSide har også nappet hippe FKA twigs for næsen af den gamle mastodont.  

Aldrende stilikoner som The Jesus and Mary Chain, Grace Jones og Wu-Tang Clan klæder desuden NorthSide, der dermed tilføres dybde på en indbydende festivalplads, som er stor nok til at tiltrække store navne og lille nok til at skabe nærværende oplevelser.

NorthSide lever generelt højt på, at man hellere vil se et godt navn for tredje gang frem for et ligegyldigt navn første gang, og sund fornuft har medført, at festivalen allerede indtager en markant position i sommerlandskabet.

Hovednavne: Sam Smith, The Black Keys og Alt-J.

 

Tinderbox
Har Danmark virkelig brug for en festival mere? Ikke når man ser på Tinderbox’ plakat.

Bagmændene, der også står bag NorthSide, har modigt valgt at satse på dj’s og hårdtpumpet dance, der nogenlunde er for musikverdenen, hvad porno er for filmkunsten.

Med blandt andre Calvin Harris, Major Lazer, The Prodigy og Axwell & Ingrosso har Tinderbox købt dyrt ind fra genrens øverste skuffer, men det er næppe, hvad fynboerne drømmer om som afløser for det folkelige plørehul på Midtfyn.

Se også: Ny fynsk festival vil det hele

Populære elektroniske popsangere som James Blake, Ellie Goulding, Emeli Sandé og lokale Mø trækker en rød tråd gennem programmet, der dog mister tråden med de underligt malplacerede topnavne Faith No More og Robbie Williams.  

Tinderbox ligner en akavet blanding af Sensation og Midtfyns Festival, men man må så sandelig sige, at der kommer en stribe verdensnavne til Odense i juni.

Hovednavne: Robbie Williams, Calvin Harris og Faith No More.

 

Smukfest
Skanderborgs fordrukne tivoliland er i skrivende stund den eneste festival, der allerede har udsolgt af partoutarmbånd, hvilket jo må betyde, at publikum har problemer med hørelsen.       

Smukfests program er traditionen tro et uskønt miskmask af mere eller mindre fortærskede danske navne, man ikke kan undgå at opleve på enhver havnekaj, og ganske aparte udenlandske stjerner, der engang havde et hit.

Se også: En dårlig Kravitz

I år er Lenny Kravitz, 10cc og Manfred Mann’s Earth Band gravet frem til fadølsdrikkerne, og til dem, der gerne nyder en Bacardi Breezer eller 14, er der dj-muzak fra Tiesto, Hardwell og Avicii.

Godt man ikke er dyr i den bøgeskov.

Som altid har Smukfest dog også et navn, som på sin vis er for godt til resten af plakaten, og i år er det så Beck, der tilfældigvis er i Europa i august i stedet for juli.

Beck hører hjemme på Roskilde - Smukfests program hører ingen steder hjemme.  

Hovednavne: Avicii, Beck og Lenny Kravitz.

Corey Taylor fra Slipknot, der slipper galskaben løs i København. (Foto: Mogens Flindt)
Corey Taylor fra Slipknot, der slipper galskaben løs i København. (Foto: Mogens Flindt)
 

Copenhell
Metalfolket har fået en begivenhed, hvor manken kan svinges, til man får ondt i nakken.

Men Copenhell skal man ikke ryste på hovedet af.

Det er et gennemført herligt og på sin vis nærmest kærligt arrangement, hvor det atter understreges, at det er et elskværdigt segment, der hører ondskabsfuld musik.

Se også: Slipknot: Vi kommer på Copenhell!

Rabalderet på Refshaleøen har magtfulde Slipknot som ubestridt hovednavn, men ellers ser det tyndt ud i toppen i år, hvor der er et stykke ned til Primus, Rise Against og Ghost.

Programmet er til gengæld særdeles bredt, og fehår, fuldskæg og hestehaler kommer nok til at flagre, når hårdføre og vidt forskellige bands som Gojira, Body Count og The Sword prøver at få asfalten til at smelte.  

Metalhovederne er rystet til Copenhells orkestre mange gange før, men de er værd at headbange til igen.

Hovednavne: Slipknot, Primus og Rise Against.

 

Tønder Festival
Traditionsrige Tønder gennemgår i disse år en tiltrængt evolution, hvor piben stikkes ind og får en lidt anden lyd.

Den klassiske, keltiske folkemusik udfordres i stigende grad af yngre kræfter indenfor blandt andet bluegrass, som også er afsættet for den fremadstormende amerikanske countrysanger Sturgill Simpson.

Se også: En ny sherif i byen

Han er sammen med den sjældent sete landsmand og mestersangskriver John Prine opsigtsvækkende trækplastre på en plakat, der også prydes af folkrock-kapaciteten Richard Thompson.

Substansen er ikke så imponerende blandt de mindre navne, men Mary Gauthier, The Stray Birds og Chris Smither skal nu nok fylde teltene med den sjældne intimitet, der har så gunstige forhold i Sønderjylland under sommerens sidste weekend.

Hovednavne: John Prine, Sturgill Simpson og Richard Thompson.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere