Roskilde: Vi har brugt 50 millioner

Det er blevet dyrere at booke navne, men festivalen mener, de har fået noget for pengene

Hør Anders Wahrén fortælle om den stigende konkurrence blandt landets festivaler.

Nicki Minaj er blandt topnavnene på dette års Roskilde Festival. (Foto: AP) DK MusikNYT - 26. mar. 2015 - kl. 07:59 Her er ALLE Roskilde Festival-navnene

De seneste år er der kommet adskillige nye boller i den danske festival-suppe.

To af bollerne er Aarhus-festivalen NorthSide og Tinderbox i Odense, der i år løber af stablen for første gang.

Se også: Roskilde fik rekordstort overskud

De nye spillere på markedet har været som benzin på bålet i et i forvejen ophedet koncertmarked, hvor festivalerne er i heftig priskrig om de få tilgængelige topnavne. Roskilde Festival har i år et driftsbudget på cirka 175 millioner, hvoraf de cirka 50 millioner er blevet brugt direkte på indkøb af musik.

- Der har været et ret hedt marked i Europa gennem de seneste år, men det er ikke noget, der sker fra den ene dag til den anden. Man kan godt mærke, at man betaler noget mere for nogle af navnene, og derfor har vi også skaleret vores musikbudget op, så publikum får stadigvæk 'value for money', siger Roskilde festivals musikchef Anders Wahrén til Ekstra Bladet.

Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde var sammen med musikchef Anders Wahrén på pletten i morges for at svare på spørgsmål om årets musikprogram.
Roskilde Festivals talskvinde Christina Bilde var sammen med musikchef Anders Wahrén på pletten i morges for at svare på spørgsmål om årets musikprogram.
 

Forskellige festivaler
Om den direkte konkurrence fra NorthSide og Tinderbox, lyder det diplomatiske svar:

- Det er jo forskellige situationer, de forskellige festivaler står i, og derfor kan vi kun fokusere på at gøre vores egen festival så god som mulig. Og det synes jeg, vi har gjort rigtig godt med de midler, vi har. Og hvordan andre så driver deres festival, det er jo en helt anden situation, hvis man skal bygge noget op fra grunden, end hvis man bygger på 45 års historie og et loyalt publikum, der er nysgerrige efter ny musik, siger Anders Wahrén.

Se også: Historisk: Roskilde Festival flytter

Trods konkurrencen om festivalpublikummets gunst ser det ikke ud til, at Roskilde kommer til at brænde inde med deres billetter i år.

- Vi oplever ikke grænser for folks lyst til at gå til festivaler. Vi har udsolgt lørdag, og dette års festival ligger i top tre i vores historie hvad angår billetsalg, siger festivalens talskvinde, Christina Bilde:

Ikke nervøse for alderstryk
Helt i top på årets plakat troner eks-beatlen Paul McCartney, der udover sin musik gør sig bemærket ved at være et enkelt år ældre end Mick Jagger, der som bekendt stod i front for sidste års hovednavn, The Rolling Stones.

- Som de fleste vel nok har regnet ud, så var det ikke så meget på grund af alderen, at vi gik efter Paul McCartney. Det var selvfølgelig på grund af hans historik og hans betydning for musikken. Han spiller stadig en kæmpe rolle og er med til at skabe nye ting. Så alderen til trods, så er han stadig ligeså relevant, som han altid har været. Desuden er hans band jo også sprællevende, så vi er slet ikke nervøse for noget alderstryk, siger Anders Wahrén.

Paul McCartney skal underholde festivalens gæster, der i gennemsnit er 24 år gamle. (Foto: AP)
Paul McCartney skal underholde festivalens gæster, der i gennemsnit er 24 år gamle. (Foto: AP)
 

Danmarks McCartney
I pressematerialet, der i dag er blevet offentliggjort sammen med årets plakat, fremhæves det, at der i år er ganske meget dansk musik på programmet. Hele 43 ud af de i alt cirka 170 bands er fra Danmark. Et enkelt navn glimrer dog ved sit fravær.

Gnags-frontmanden Peter A.G. har jo tidligere beklaget sig over, at bandet ikke længere bliver booket. Han må vel nærmest være at betragte som Danmarks svar på Paul McCartney, vil Gnags ikke være oplagt som dansk topnavn?

- Han har jo spillet en hel del gange, men det er jo ved at være et par år siden.

Er han blandt den lille håndfuld navne, der stadig mangler at blive offentligjort?

- Nej.

Roskilde Festival forventer at offentliggøre yderligere en håndfuld artister inden festivalen.

Se alle navnene på Roskilde Festivals hjemmeside.

Klokken 12.00 kan du her på ekstrabladet.dk læse vores musikanmelder Thomas Treos vurdering af Roskilde Festival og de øvrige store, danske musikfestivalers programmer.

Roskilde Festivals enorme publikum er ungt, men hende her trak trods alt ned på gennemsnittet i fjor. (Foto: Thomas Borberg) DK MusikNYT - 26. mar. 2015 - kl. 12:00 Roskilde-syge i festivallandet

Klokken 14.00 stiller Thomas Treo op til chat med læserne her på ekstrabladet.dk...

 

20 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Leonard Cohen: 'Thanks for the Dance' (Columbia-album/Ude 22. november)
2.Martin Lind: 'Metanoia' (Hathor-album/Ude 22. november)
3.The Flaming Lips: 'The Soft Bulletin - Live at Red Rocks' (Bella Union-album/Ude 29. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Lucy Dacus: '2019' (Matador-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Vetiver: 'Up on High' (Loose-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere