Roxettes jyske farvel: Et rystende syn

Marie Fredriksson, der døde i går, var i en sørgelig forfatning under popbandets sidste danske koncert

56-årige Marie Fredriksson glemte teksterne og fremstod skrøbelig, da Roxette var hovednavn på Jelling Musikfestival. Foto: Per Lange
56-årige Marie Fredriksson glemte teksterne og fremstod skrøbelig, da Roxette var hovednavn på Jelling Musikfestival. Foto: Per Lange

Marie Fredriksson gik bort mandag morgen 61 år gammel. Hun var frontkvinde i det svenske megaband Roxette, der stoppede med at turnere i 2016.

Men sangerindens før så kraftfulde stemme var fuldstændig krakeleret, da Roxette gav sin sidste koncert på dansk grund en råkold forårsaften i 2015 under Jelling Musikfestival.

INTL. MusikNYT - 10. dec. 2019 - kl. 12:48 Roxette-Marie er død

Publikum foran hovedscenen så måbende til, mens den svage og skrøbelige svensker blev ført ind i rampelyset af en roadie.

Marie Fredriksson gennemførte koncerten siddende. Hendes tomme blik var nærmest skræmmende. Hun var som en zombie i et poptivoli, hvor karrusellen skulle have stået stille. Det var uværdigt, ubehageligt og decideret tragisk.

Et forrykt skue
Åbenlyst medtaget af sit sygdomsforløb sad stjernen naglet til sin stol og missede tekstlinjer. En korsangerinde stod klar til at redde stumperne, mens guitaristen Per Gessle sprang lystigt omkring og spjættede kækt med bentøjet.

Det var et forrykt skue og et skrækeksempel på den forskruede virkelighedsopfattelse i showbusiness.

Se også: Det er slut: Roxette aflyser turne

Et lille år senere var det slut. Marie Fredrikssons læger satte en stopper for vanviddet. Det var ikke hendes manager, familie eller Per Gessle.

Se også: Ringvrag: Rædsel fra Roxette

Roxette var Skandinaviens næststørste band nogensinde. Kun ABBA solgte flere plader.

De fleste vil nok huske duoen for ’The Look’, ’Joyride’ eller ’It Must Have Been Love’. Så man Roxette i Jelling, er det dog synet af Marie Fredriksson, man aldrig vil glemme.

Billedgalleri af Per Lange

1 af 12  Marie Fredriksson måtte støtte sig til en roadie, da Roxette gik på scenen i Sydjylland for fire år siden.
2 af 12 
3 af 12 
4 af 12 
5 af 12 
6 af 12 
7 af 12 
8 af 12 
9 af 12 
10 af 12 
11 af 12 
12 af 12 

Marie Fredriksson var ifølge P3's musikredaktør Mathias Buch en atypisk popstjerne. Få forklaringen her.

331 kommentarer
Vis kommentarer