Så er Roskilde udsolgt

Festivalen med ikoniske Orange Scene melder om rekordhøjt niveau for billetsalget

Der bliver igen i år trængsel på dyrskuepladsen. (Foto: Thomas Borberg)
Der bliver igen i år trængsel på dyrskuepladsen. (Foto: Thomas Borberg)

Der er ikke længere flere partout-billetter tilbage til årets Roskilde Festival.

Det har de netop skrevet på deres Facebook-side. Der er dog stadig endags-billetter til onsdag, torsdag og fredag. Lørdag, hvor Paul McCartney skal optræde på Orange Scene, blev udsolgt for længe siden.

Grace Jones er ikke bange for at vise sin krop frem. (Foto: Joel Goodman/LNP/REX) INTL. MusikNYT Se NorthSides topnavn optræde topløs

Det var i disse omgivelser, at Corabelle var planlagt til at løbe af stablen. (Foto: Hedeland.dk) DK MusikNYT Så mange millioner tabte Roskilde på festival

Men hvis man er interesseret i en billet til om fredagen, skal man ifølge festivalen til at skynde sig, for der er kun få tilbage.

'Roskilde Festival 2015 er udsolgt! 80.000 billetter er nu i hænderne på en stor gruppe glade Roskilde-gængere,' skriver festivalen på Facebook-siden.

Der er dog stadig en mulighed for at komme på Roskilde Festival alle dage. I samme opslag skriver arrangørerne, at man kan skrive sig på en venteliste.

Roskilde Festivals hovednavn - Paul McCartney - er tilsyneladende det, de unge vil have. (Foto: AP) DK MusikNYT Roskilde: Der bliver udsolgt i år

Paul McCartney fortsætter ’Out There’-turneen, som han har været på - med mellemrum - siden 2013. (Arkivfoto: All Over) Tæt på Før Roskilde: McVærk i Liverpool

Roskilde Festival indledte musikoffentliggørelserne til årets festival tilbage i september 2014, og allerede ved årsskiftet begyndte billetsalget at få ekstra høj fart på. Siden offentliggørelsen af årets plakat med alle 175 navne i slutningen af marts har billetsalget ligget på et historisk højt niveau i forhold til tidligere år.

- Lige siden vi i efteråret gik i gang med at afsløre musikken, har billetsalget ligget på et rekordhøjt niveau. Det betyder, at vi faktisk skal helt tilbage til midt i 1990’erne for at finde en årgang, hvor vi har solgt så mange billetter så hurtigt, fortæller festivalens talskvinde Christina Bilde i en pressemeddelelse.

Hun mener, det er fantastisk, at så mange tusinder går efter den fulde festivaloplevelse.

- De bliver en del af et unikt fællesskab gennem otte dage. Samtidig betyder det, at vi kan se frem til endnu engang at leve op til vores non-profit formål og donere et større millionbeløb til velgørende formål. Det er jo en rigtig dejlig fornemmelse at starte en festival med, siger hun videre.

Tidligere i dag sendte de en pressemeddelelse ud på, at de forventede, at de ville sælge de sidste partout-billetter i dag. Og deres forventning holdt altså stik.

NorthSide Festival, der afholdes i Aarhus i weekenden, kunne også melde, at de for tredje år i træk kan melde udsolgt.

NorthSide Festival 2014. (Foto: Per Lange) DK MusikNYT NorthSide melder udsolgt

46 kommentarer
Vis kommentarer