Herover artiklen kan du se den bare rumpe fyre henover de kendte ansigter
Traditionen tro blev Smukfest i Skanderborg skudt i gang med en håndboldturnering i campingområdet 'Kærligheden'.
Men i år fik både deltagere og tilskuere en ekstra bonus.
Midt i kampen mellem holdet 'Lille Per' og kendis-holdet med spillere som Christian Bitz og Sisse Fisker og med Paprika Steen og Stig Tøfting som dommere, peppede en splitternøgen mand den kulørte kamp gevaldigt op.
Efter koncert-kaos: Smukfest udvider sceneområde
Uden en trevl på kroppen og med klokkeværket dækket af en løs hånd, valsede pauseklovnen Ronni Jøhnke over det liggende kendishold og kastede især sin kærlighed på 'Vild med dans'-danseren Thomas Evers.
- Jeg tænkte, at han skulle lige have lidt ekstra af mig, sagde nøgenmanden, som var blevet hyret af 'Lille Per' til at underholde.
- Du er ikke genert af dig?
- Nej, altså jeg har selvfølgelig lige drukket en flaske rosé inden. Det hjælper lidt på det, men ellers er jeg ikke den generte type.
Thomas Evers var dog ikke en udpræget taknemmelig modtager af Ronnis gave.
- Jeg lukkede øjnene, så jeg så ikke, hvad jeg fik, siger han til Ekstra Bladet.
