I over to døgn holdt vejrguderne hånden over Tusindårsskoven i Odense, der danner rammen om Tinderbox.
Men klokken 19.03 lørdag aften gik den ikke mere. Himmelen åbnede sine sluser og lod det vælte ned på de tusindvis af festivaldeltagere, der de seneste dage har haft en konstant trussel om skybrud hængende over hovedet.
DMI advarer om skybrud: Festival ligger i farezonen
Langt de fleste var derfor beredt til tænderne og havde regnfrakker klar i tasken. De mest rutinerede havde endda plastiksække med, så de kunne dække deres øl og medbragte habengut af tæpper og puder til.
Jason Derulo havde fyret godt op under rød scenen, da regn og hagl pludselig væltede ned over Tinderbox. Men den amerikanske sanger fik bare gjort møgvejret til endnu bedre fest.
- Jeg kan se, at det regner. Hvis I er våde, vil jeg være våd. Lad os blive våde sammen, sagde han fra scenen og smed sin t-shirt til stor jubel for især de mange kvindelige tilskuere.
Det har i øvrigt været helt utrolig, hvordan Tinderbox indtil nu har kunnet slippe med kun at blive ramt af 10 regndråber, mens resten af landet nogle steder nærmest er druknet.
Gang på gang er det trukket sammen over festivalpladsen med kulsorte skyer, der så ud til at kunne få Helvede til at bryde løs, hvornår det skulle være.
Se flere regnvejrsbilleder over artiklen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.