- Vi er helt vildt nervøse. Barren er virkelig sat højt her på Northside Festival, fortæller de tre unge mænd Emil, Alexander og Joachim, der tilsammen udgør Scarlet Pleasure. Om få timer går de på scenen på den røde scene i Ådalen lige uden for Aarhus.
Scarlet Pleasure opstod på en Steinerskole i Nordsjælland i 7. klasse, hvor de tre unge mænd dannede et punk/rock-band og øvede sig på efterskoler rundt omkring i landet.
- Vi havde vild udklædning. Fodboldstrømper op over knæene, shorts, bar mave og slips, og så skulle vi ellers bare ud og spille, siger Alexander, og forsangeren Emil supplerer:
- Så var der efterskole-punk for alle pengene.
Siden er der løbet meget vand gennem åen:
Scarlet Pleasure er en pop og R&B-gruppe, der ikke længere er til at overse i Danmark.
Se billederne fra det første festival-døgn
Men før de for nyligt mærkede gennembruddet for alvor, har de kæmpet en lang sej kamp for at slå i gennem i USA. Allerede tilbage i folkeskolen gik de tre unge mænd med en drengedrøm om at stå på de helt store scener i L.A.
Så så straks skolen var et overstået kapitel, arbejde Alexander, Joachim og Emil som sindssyge for at spare sammen til et halvt år i New York.
- Vi tænkte, at der måtte være en grund til, at vi ikke var slået i gennem herhjemme. Det måtte jo være, fordi Danmark ikke var klar til os endnu, sagde vi til os selv. Men det gik lidt op for os, at det måske var fordi, vi ikke havde lagt nok timer i bandet endnu, siger Joachim, og Emil tilføjer:
- Ja, og så manglede vi nogle gode sange.
For dårligt? Koncerter ses gennem mobilen
Derfor blev drømmen om USA-successen slukket for en stund, og de drog tilbage mod Danmark. Efter et par ugers betænkningstid besluttede de sig for at give Danmark endnu et skud. Om det var timingen eller deres verdens-erfaringer, der hjalp dem, vides ikke. Men Danmark er helt sikkert klar til Scarlet Pleasure nu.
For blot få uger siden spillede Scarlet Pleasure en dobbelt koncert med Julias Moon i Tivoli i København, og her måtte dørene lukkes for at undgå, at Tivoli blev overfyldt.
Klokken 16.30 går de tre drenge på scenen på NorthSide Festival, hvor Ekstra Bladets anmelder Thomas Treo står klar til at uddele stjerner.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.