Scarlet Pleasures dobbelte triumf: Alting gik i sort

Poptrioen vandt prisen for årets danske hit og årets danske gruppe ved Danish Music Awards lørdag aften

- Vi laver ikke musik for at blive anerkendte, men fordi vi elsker det, siger bandet efter den dobbelte hæder til prisuddelingen. Foto: Mogens Flindt
- Vi laver ikke musik for at blive anerkendte, men fordi vi elsker det, siger bandet efter den dobbelte hæder til prisuddelingen. Foto: Mogens Flindt

Scarlet Pleasure fik lytternes hyldest til P3 Guld i september, og nu har den danske trio også fået branchens helt store anerkendelse.

Scarlet Pleasure snuppede nemlig to statuetter ved Danish Music Awards, som løb af stablen lørdag aften i København. Her blev de kåret som årets danske gruppe og vandt prisen for årets danske hit for 'Deja Vu'.

- Det er, som om alting gik lidt i sort. Vi havde ikke rigtig regnet med det for at være helt ærlig. Det er en personlig sejr, at vi er kommet hertil. Specielt fordi vi har set det her show i mange år. Det er noget af det største i dansk musik, så det er bare surrealistisk og helt vildt overvældende.

Se også: Rapper vandt tre priser ved DMA: Raser over pressen

- Vi har kæmpet vildt meget for det, så endelig at vinde nogle priser til DMA er helt vildt. For os er det bare et kæmpe skulderklap. Det betyder rigtig meget.

- Vi laver ikke musik for at blive anerkendte, men fordi vi elsker det, siger bandet efter den dobbelte hæder til prisuddelingen.

De to Danish Music Awards-statuetter markerer endnu en milepæl for Scarlet Pleasure-drengene.

Bandet, som består af Emil Goll, Joachim Dencker og Alexander Malone, begyndte at spille musik sammen i 8. klasse.

Hvad der startede som en fælles interesse, har udviklet sig til en passion for bandet, der står bag to ep'er og et album.

Se også: Stolt Iben Hjejle: Min søn skal optræde til DMA

- Vi har en ret fejlfri synergi internt, der er bygget op over ret mange år. Man har en relation, som bliver ligesom en familierelation, siger bandets forsanger, Emil Goll, og uddyber:

- Man kender hinandens grænser, man træder ikke på hinanden, og man respekterer hinanden i alle livets facetter. Uanset om det skulle gå ned ad bakke, så ved vi, at vi har hinanden. Man finder ud af, at der, man er mest glad og lykkelig, er i processen med at lave musikken.

Se også: 40-års jubilarer vandt årets Ærespris til DMA

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Björk: 'Utopia' (One Little Indian-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Sufjan Stevens: 'The Greatest Gift' (Asthmatic Kitty-album/Ude nu)
2.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen