Se årets koncert på et minut

Det historiske show med The Minds of 99 foran 50.000 fans i Parken er kogt helt ned i vild video

Se årets koncert på et minut

Landskamp, kraner og kæmpekoncert på ingen tid i Parken. Video: The Minds of 99/FCK TV

The Minds of 99 var på scenen i Parken i knap to timer lørdag aften.

Nu kan rockbandets enormt roste koncerttriumf med 50.000 publikummer opleves i en såkaldt timelapse-video på blot et minut - se den øverst i artiklen.

Videoen dækker flere døgn i Parken fra sidste tirsdags landskamp mellem Danmark og Israel, til koncertproduktionen begynder at trille ind på nationalstadionet klokken 4 onsdag morgen, og til en tom Parken står tilbage søndag.

The Minds of 99 blev det kun andet danske band, der har optrådt i Parken som hovednavn, og begivenheden var den første stadionkoncert i Europa siden nedlukningen.

Gruppens bagland ønsker ikke at kommentere, om koncerten vil blive udsendt som livealbum eller koncertfilm i fremtiden.

The Minds of 99 tager på turné i januar og februar, hvor de optræder i arenaer og sportshaller landet over. To koncerter i Aarhus og den i Odense er allerede udsolgt, mens der kun er få billetterne tilbage til showet i Aalborg.

Kvintetten fra København genoptager snart arbejdet med deres kommende fjerde studiealbum. De spillede den endnu ikke udsendte sang 'Under din sne' i Parken.

Se årets koncert på et minut

Frontmand Niels Brandt fortæller om baggrunden for koncerten i Parken inden showet. Video: Per Lange