Se videoen: Lukas Graham hylder fan inden Grammy-uddeling

Det danske band Lukas Graham er ved at gøre sig klar til den store amerikanske musikfest, der afholdes søndag

Lukas Graham har det seneste år opnået stor succes verden over, efter at bandet slog igennem med monsterhittet '7 Years', og ved søndagens prisuddeling har den danske gruppe mulighed for at hive hele tre gramofonformede priser med hjem. Foto: Ekstra Bladet
Lukas Graham har det seneste år opnået stor succes verden over, efter at bandet slog igennem med monsterhittet '7 Years', og ved søndagens prisuddeling har den danske gruppe mulighed for at hive hele tre gramofonformede priser med hjem. Foto: Ekstra Bladet

Søndag aften løber den prestigefyldte prisuddeling Grammy Awards af stablen, og det danske hitband Lukas Graham er i fuld gang med at gøre sig klar til den store musikfest i Los Angeles.

Det viser en række tweets på bandets Twitter-profil. I løbet af lørdagen har Lukas Graham delt billeder og videoer fra interviews med amerikanske medier og billeder fra showets stolerækker, mens bandet har også delt en video, der er lavet til en meget engageret fan.

- Vi sidder her og spiser frokost, og gør os klar til Grammy-uddelingen, og vi vil bare takke dig for at lytte til vores sange og skrive om os, siger bandets forsanger, Lukas Forchhammer, blandt andet i videoen til den dedikerede fan.

Danske kendte - 7. feb. 2017 - kl. 19:03 Ny milepæl: Lukas Graham skal optræde for 25 millioner

Flere nomineringer
Lukas Graham har det seneste år opnået stor succes verden over, efter at bandet slog igennem med monsterhittet '7 Years', og ved søndagens prisuddeling har den danske gruppe mulighed for at hive hele tre gramofonformede priser med hjem.

Bandet er nemlig nomineret i kategorierne 'årets bedste udgivelse', 'årets sang' og 'bedste gruppeoptræden'.

Det betyder, at danske Lukas Graham skal kæmpe mod store stjerner som Adele, Beyonce, Rihanna og Justin Bieber ved prisuddelingen, som er musikbranchens svar på filmverdenens Oscar-statuetter.

Når prisshowet går i gang søndag aften amerikansk tid, skal 'Mama Said'-stjernerne også på scenen og optræde for det stjernespækkede publikum. Det afslørede bandet i sidste uge på det sociale medie Instagram.

Se også: Lukas Graham scorer ny hæder i USA

Lille datter
Lukas Graham har på det seneste turneret i USA, hvor bandet ud over almindelige koncerter også har optrådt i flere store tv-shows.

Sidste år droslede bandet ned for en kort stund, efter at forsangeren, Lukas Forchhammer, blev far til en lille pige. Flere gange siden har kæresten, Marie-Louise Schwartz, og den lille guldklump, Viola, været med bandet på tour i USA.

Grammy Awards afholdes klokken 17.00 lokal tid den 12. februar i Staples Center i Los Angeles. For danskerne betyder det, at showet starter tidligt mandag morgen klokken 02.00 dansk tid.

Se også: Lukas Graham får hug: 'Forvirret motormund'

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Chris Robinson Brotherhood: 'Servants of the Sun' (Silver Arrow-album/Ude 14. juni)
2.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)
3.Ian Noe: 'Between the Country' (National Treasury-album/Ude 31. maj)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusik-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere