Seebach i åbent opgør med Lukas

Danmarks bedst sælgende popsangere de senere år duellerer på singlecharten de kommende uger

Rasmus Seebach er højaktuel med 'Lovesong', mens Lukas Graham udsender nummeret 'Lie' på fredag. Foto: Linda Johansen/Per Lange
Rasmus Seebach er højaktuel med 'Lovesong', mens Lukas Graham udsender nummeret 'Lie' på fredag. Foto: Linda Johansen/Per Lange

Rasmus Seebach og Lukas Forchhammer har i flere år kæmpet om kongerigets poptrone.

Nu trækkes fronterne op. De to sangere strides på hitlisten.

Se også: Tronskifte: Danmarks nye popkonge

Rasmus Seebach brød stilheden i fredags med 'Lovesong', og på fredag vender Lukas Graham tilbage med singlen 'Lie'.

Begge skal forsøge at revanchere sig efter relativt skuffende udgivelser.

Se også: Kopivare: Seebach efterligner

Rasmus Seebachs seneste album, 'Før vi mødte dig' fra 2017, er suverænt hans mindst succesrige, både hvad angår pladesalg, der jo generelt er styrtdykket, og antal uger på top 40.

Lukas Grahams 'Purple Album', der udkom i fjor, formåede slet ikke at matche den massive popularitet, som bandet høstede med 'Blue Album'.

Det står helt lige
Ikke desto mindre var 'Før vi mødte dig' og 'Purple Album' danskernes foretrukne album fra hjemlige artister i 2018.

De to rivalers nye singler er angiveligt forsmag på kommende album, men hverken Rasmus Seebachs bagland eller Lukas Grahams pladeselskab vil afsløre, hvad de platinforgyldte stjerner pønser på.

Se også: Seebach: Lukas truer mig ikke

Da Ekstra Bladet i 2015 spurgte Rasmus Seebach, om han følte sig truet af Lukas Grahams fremmarch, svarede hitmageren:

- Jeg føler mig ikke truet af ham. Jeg synes, at vi står for to forskellige ting. Vi laver begge popmusik, men vi har hvert vores, som vi byder ind med. Han er skidecool. Jeg kan sgu godt lide ham. 

Rasmus Seebachs nye 'Lovesong' debuterede i fredags på femtepladsen af Spotifys dagligt opdaterede top 200, og den er i øjeblikket nummer to hos YouSee.

Se også: Single: Seebach er for usexet

'Lovesong' rammer den officielle singlechart onsdag 2. oktober, mens Lukas Grahams 'Lie' følger ugen efter.

Rasmus Seebach har i årenes løb sendt 11 singler ind på top 10 herhjemme. Det har Lukas Graham også.

72 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere