Seebach: Man må lukke helt af

Temaet på pop-magikerens kommende album 'Verden ka' vente' er at være til stede

Rasmus Seebach - københavnerens fjerde studiealbum indeholder ti nye sange. (Foto: Jonas Olufson)
Rasmus Seebach - københavnerens fjerde studiealbum indeholder ti nye sange. (Foto: Jonas Olufson)

Rasmus Seebach er på vej med nyt album og afslører i dag, at temaet på den friske skive bliver at være til stede.

Den 35-årige hitmager har skrevet en samling sange om, at man bliver nødt til at lukke ned for nogle af de mange informationsstrømme, der hele tiden er tilgængelige, hvis man for alvor ønsker at være sammen med de personer, der betyder allermest.

Se også: Rasmus Seebach afslører nyt tv-program

Derfor har han også kaldt albummet, der udkommer 6. november, for 'Verden ka' vente'.

- Titlen 'Verden ka' vente' binder en god sløjfe om den her pakke af sange, siger Rasmus Seebach i en pressemeddelelse og uddyber:

- Sommetider er man nødt til at lukke af for alt andet udenom for at kunne være 100 procent til stede der, hvor man er. Alt det andet må vente, for lige nu har jeg valgt at være her.

Se også: Seebach slår vild streaming-rekord

Coveret til Rasmus Seebachs nye album, der udkommer 6. november. (Foto: ArtPeople)
Coveret til Rasmus Seebachs nye album, der udkommer 6. november. (Foto: ArtPeople)
 

Den Frederiksberg-baserede musiker mener, at nutidens mange elektroniske tilbud let kommer til at fjerne fokus fra det vigtige.

- Vi vil så gerne være flere steder på én gang. Vi er online, selv når vi er sammen med dem, vi elsker. Man vil jo ikke gå glip af noget. Virkeligheden er bare den, at man kun kan være rigtigt til stede ét sted ad gangen.

Se også: Seebach-single: Knust glas og jalousi

På coveret til det nye album sidder Rasmus Seebach smilende på en trappesten sammen med en pige, hvis ansigt det ikke er muligt at se.

Hans pladeselskab oplyser dog til Ekstra Bladet, at det ikke er Rasmus Seebachs kæreste, Julie Teglhus, der optræder på coveret.

Rasmus Seebach arbejder på sit fjerde album, der slippes 6. november. (Foto: Jonas Olufson) Tæt på Her skriver Seebach historie

1 af 2 Temaet på Rasmus Seebachs kommende album er, at man skal huske at vælge andre ting fra for at kunne være fuldt ud til stede, hvor man er. (Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 Rasmus Seebach - københavnerens fjerde studiealbum indeholder ti nye sange. (Foto: Jonas Olufson)
9 kommentarer
Vis kommentarer