Seebach-single: Knust glas og jalousi

Med 'Uanset' leverer popstjernen endnu en ørehænger om kærlighedsdramatik i nattelivet

Rasmus Seebach - singlen er forløber for kommende album, der lander 6. november. (Foto: Jonas Olufson)
Rasmus Seebach - singlen er forløber for kommende album, der lander 6. november. (Foto: Jonas Olufson)

Rasmus Seebach: 'Uanset' (ArtPeople) Udkommer fredag 11. september

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

Rasmus Seebachs nye single, ’Uanset’, starter med lyden af glas, der går itu.

Hitmagerens evne til at skrive et hit er derimod ikke bristet.

Som melodimager er han et sjældent naturtalent, og kvaliteten af det basale håndværk svigter heller ikke denne gang, hvor han atter får popørerne til at flapre med den klare stemmepragt, der må være enhver talepædagogs drøm.

’Uanset’ er klassisk Seebach – og så alligevel ikke helt.

Se også: Sindssyg succes for Seebach

Midttemponummerets elektroniske sound er frisk, men scenen er velkendt, for kærlighedsdramaet udspiller sig i nattelivet, hvor københavneren jo allerede har scoret nogle af karrierens største triumfer.

Seebach er viklet ind i et jalousi-skænderi med kæresten, men han vikler sig ud igen, og det hele ender lykkeligt med en klar hjemmesejr til kærligheden. Bare rolig. 

Se også: Rasmus Seebach: Befriende bøvet

Produktionen bliver også overraskende indviklet mod sangens slutning, hvor et 1980’er-agtigt break og effekter på vokalen er kærkomne overraskelser.

Uanset hvad man mener om Seebach, så kommer man til at nynne, synge og fløjte ’Uanset’ til den går hele familien, hunden og akvariefiskene på nerverne.

Han har gjort det igen-igen.

1 af 2 Coveret til Rasmus Seebachs 'Uanset', som er indspillet i kælderen under sangerens hus på Frederiksberg.
2 af 2 Rasmus Seebach - singlen er forløber for kommende album, der lander 6. november. (Foto: Jonas Olufson)
33 kommentarer
Vis kommentarer