Seerne amok i jubel: Gense fantastisk Carpark North-koncert

Carpark North leverede fredag aften et brag af en koncert, der fik Ekstra Bladets læsere til at gå amok i glædesrus

Lau Højen opfordrede folk hjemme i stuerne til at komme med kommentarer til bandet, der kunne følge med live. Og det fik de. Foto: Per Lange
Lau Højen opfordrede folk hjemme i stuerne til at komme med kommentarer til bandet, der kunne følge med live. Og det fik de. Foto: Per Lange

Carpark North leverede en fest, da de fredag aften spillede koncert for Ekstra Bladets læsere, der helt gratis kunne følge med, mens de gav den gas på græstæppet i Telia Parken.

Bandets tre medlemmer, Lau Højen, Søren Balsner og Morten Thorhauge, havde ikke set hinanden, siden Danmark lukkede ned, men hurtigt stod det klart, at de bestemt ikke havde glemt, hvordan de skulle spille sammen.

I stedet formåede de for en stund at få danskerne til at glemme alt om isolation og coronavirus med et brag af en koncert.

I løbet af 35 minutter festede de med kendte numre som 'Panic Attack', 'Transparent & Glasslike', 'Shall We Be Grateful', 'Burn It', '32', 'Save Me' og 'Håb' samt deres helt nye single, 'Moments'.

Se også: Dansk hit-trio går tilbage til rødderne

Ellevilde seere
Forsanger Lau Højen fortalte under koncerten, at de kunne følge med, når brugerne kommenterede, og så gik det ganske enkelt fuldstændig amok i kommentarfeltet med folk, der virkelig nød koncerten.

Herunder kan du se et minimalt udvalg af de mange kommentarer, der kom fra seerne, der var ellevilde med musikken:

'Hopper rundt hjemme i stuen! Har fulgt med siden jeres første album. Min datter på fire er også kæmpe fan'.

'Så fedt. I er savnet. Det fik os da lige op af sofaen derhjemme'.

'Verdensklasse!!! I er soundtracket til min ungdom. I er for fede!'

Koncerten foregik i et helt tomt Telia Parken i København. Foto: Per Lange
Koncerten foregik i et helt tomt Telia Parken i København. Foto: Per Lange

Carpark North har aldrig spillet på Roskilde Festival og kommer måske aldrig til det. Her spiller de på Tinderbox i Odense. Foto: Per Lange Kendte Danske stjerner afviste Roskilde Festival: Nu ringer de aldrig

'Jaaaaa - hold kæft, hvor jeg har savnet dette. I lyder så fede. Nyder det bare'.

'Hvor er det bare det bare super musik i denne tid. Danmarks bedste live band'.

'Hold nu kæft, hvor er det bare optur, det her! Tusind tak til jer'.

Hvis du gik glip af koncerten - eller bare gerne vil se den igen - så kan den ses i videoen over artiklen.

 

Carpark North har eksisteret siden 1999. Foto: Copenhagen Records DK MusikNYT - 1. maj. 2020 - kl. 17:03 Gratis livekoncert kun på Ekstra Bladet: - Det er helt crazy