Sensation for åben skærm

Malte Ebert afslørede opsigtsvækkende guldhistorie, da årets 'Toppen af poppen' omsider sluttede

Malte Ebert røbede, hvordan satirisk sang resulterede i, at popstjernen fik livvagt. Foto: Per Arnesen/TV 2
Malte Ebert røbede, hvordan satirisk sang resulterede i, at popstjernen fik livvagt. Foto: Per Arnesen/TV 2

'Toppen af poppen', 11. sæson, afsnit 7, TV 2, 17. oktober

Så skete sensationen. I sæsonens sidste program serverede ’Toppen af poppen’ det, vi i fagsproget kalder en nyhed.

Efter Mathilde Falch, Katinka Bjerregaard og Alex Vargas de seneste uger har underholdt med traumer, de har underholdt med før, blev det Malte Eberts tur til at ’tale ud’, som det hedder.   

Vejlenseren afslørede, han fik voldstrusler fra en af de mange kendisser, sangskriveren tog pis på, da han som Gulddreng udgav det satiriske hit ’Se mig nu’ i 2016.

Humoristen måtte sågar anskaffe sig en livvagt og gemme sig i Jylland.

Det var en opsigtsvækkende, nærværende og underholdende beretning fra en barnagtig musikverden, man sagtens kan komme til at forveksle med en børnehave.

Synger med kroppen
Musikalsk har Maria Bramsen tilført ’Toppen af poppen’ tiltrængt modenhed. Veteranen synger med hele kroppen. De andre blegfise synger med hovedet. Og navlen.

Bramsen smed overtøjet og de stive danske hæmninger, da hun på tiltalende vis svajede gennem en varm udgave af Gulddrengs ’Nemt’.

Manden fra Angora gjorde kærligt grin med Gulddreng alias vennen Malte Ebert. Foto: Per Arnesen/TV 2
Manden fra Angora gjorde kærligt grin med Gulddreng alias vennen Malte Ebert. Foto: Per Arnesen/TV 2

Simon Kvamm er stiv som en frossen hegnspæl, men han har vendt sin akavethed til en fordel ved at udstille den, og havde stjernen en pukkel på ryggen, så klippede han nok hul i skjorten.

Kvamm har udviklet en bromance med Ebert, og uden at kunne matche kollegaens lårklaskende version af ’Superliga’ for et par uger siden, gav Kvamm godt igen med ’Model’.    

Bjerregaard, Hjalmer og Falch har gennemgående savnet det, man et andet sted på TV 2 kalder ’X Factor’. Og det gjorde de igen. Så de har det nok bare ikke.

Det samme kunne man sige om selve ’Toppen af poppen’. Men efter 11 sæsoner er det jo ikke en nyhed.

Bedst: Sæsonen er endelig slut.

Værst: Der kommer vel en mere.

Simon Kvamm og Malte Ebert om kritikken af, at de sælger ud i 'Toppen af poppen'. Video: Jonas Olufson

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.