Sensationel triumf for dansk topband

Fremadstormende The Minds of 99 ser såmænd ud til at fylde Parken i september efter vildt billetsalg  

Sanger Niels Brandt i spidsen for The Minds of 99, da kvintetten gav udsolgt koncert i Royal Arena det forgangne efterår. Foto: Per Lange
Sanger Niels Brandt i spidsen for The Minds of 99, da kvintetten gav udsolgt koncert i Royal Arena det forgangne efterår. Foto: Per Lange

The Minds of 99 er det blot andet danske band, der spiller som hovednavn i Parken.

Københavnerne ser også ud til at blive det andet danske band, der fylder hovedstadens nationalstadion.

DK MusikNYT Rockchok: Dansk band indtager Parken

Rockgruppen har netop meldt ud, at der allerede er solgt 35.000 billetter, siden billetsalget begyndte i november.

Det var egentlig meningen, The Minds of 99 skulle underholde i en nedskaleret udgave af Parken, men på grund af den overvældende interesse åbnes alle tribuneafsnit nu op, så kvintetten optræder for fuld kapacitet, der til showet vil være 48.000.   

Ståpladser udsolgt
Begivenheden finder først sted lørdag 12. september, så The Minds of 99 har stadig mere end et halvt år til at afsætte de sidste 13.000 billetter.

Både de almindelige ståpladser og billetter til golden circle tæt på scenen er udsolgt.

Frontmand Niels Brandt i fokus for The Minds of 99, der er blevet en kvintet, efter Mikkel Bech-Hansen har forladt gruppen. Foto: Daniel Hjorth DK Album-anm. Trist nyhed fra stort dansk rockband

'Det er virkelig flot og overraskende det her,' udtaler frontmand Niels Brandt i en pressemeddelelse.

I efteråret var The Minds of 99 på en udsolgt indendørsturné, der kulminerede i Royal Arena på Amager.

Koncert-anm. De gjorde det: STORT i Royal Arena

Koncerten i Parken bliver den eneste, som The Minds of 99 spiller i 2020.

Kun Volbeat har hidtil indtaget det store stadion på Østerbro.

The Minds of 99 har udsendt tre studiealbum, siden bandet i 2012 blev dannet i København. Foto: Live Nation
The Minds of 99 har udsendt tre studiealbum, siden bandet i 2012 blev dannet i København. Foto: Live Nation
 

57 kommentarer
Vis kommentarer