Shu-bi-dua-legende afslører: Ny musik på vej

Bosse Hall Christensen, der var medstifter af Shu-bi-dua, arbejder på ny musik med samme humoristiske kant som fra bandets guldalder

Bosse Hall Christensen har ikke tænkt sig at gå på pension lige med det første. Foto: Tariq Mikkel Khan
Bosse Hall Christensen har ikke tænkt sig at gå på pension lige med det første. Foto: Tariq Mikkel Khan

70-årige Bosse, der var en af de bærende kræfter på både tekst- og musiksiden i det, der kaldes Shu-bi-duas guldalder fra 1973 til 1981 er stadig særdeles aktiv på musikfronten.

Hele sommeren - bortset fra en kort ferie - drager han land og rige rundt fra Bornholm til Roskilde og Nordjylland med sit band, der meget passende hedder Shu-bi or not Shu-bi og spiller Shu-bi-duas kendte og elskede klassikere.

Selv om der er travlt på landevejen har den erfarne musiker dog også tid til at tænke tanker i forhold til at udvide repertoiret med nye Shu-bi-dua-agtige sange.

- Der er pænt travlt, og det er jo dejligt. Vi ligger stille i en 14 dages tid, men ellers er der sgu ret travlt. Der er masser at lave, skal jeg love for. Vi spiller udelukkende Shu-bi-dua-sange og primært fra sangkataloget fra det, vi kalder guldalderen - altså de syv første album.

Kribler det ikke i fingrene for at tilføje nye sange til repertoiret?

- Jo, og det er faktisk en ting, vi har talt om. Der ligger allerede noget musik, som er til at gå til, og det kunne være sjovt at begynde at skrive nogle tekster igen.

Så der kunne godt komme noget nyt?

- Ja, det kunne der bestemt godt. Det er en ting, vi har haft oppe flere gange, så det er bestemt ikke umuligt.

Bliver det så i samme stil som de Shu-bi-dua-sange, vi allerede kender?

- Ja, det vil det jo være. Når jeg skriver tekster, så er det jo i den humoristiske afdeling med den der kant på, man kender fra Shu-bi-duas første syv albums. Willy Pedersen og Claus Asmussen (begge tidligere medlemmer af Shu-bi-dua, red.) har skrevet forskellige melodier, så det ligger jo i virkeligheden lige til højrebenet, så det er bestemt ikke utænkeligt.

De gamle Shu-bi-dua-medlemmer Bosse Hall Christensen og Claus Asmussen kører stadig musikalsk parløb. Foto: Tariq Mikkel Khan
De gamle Shu-bi-dua-medlemmer Bosse Hall Christensen og Claus Asmussen kører stadig musikalsk parløb. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

53 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere