Sjusk eller fusk? Tinderbox har alvorligt rod i regnskabet

Et kæmpe underskud er vendt til plus for den unge festival, der har fået hård kritik for seneste regnskab

Tinderbox åbner dørene til den tredje festival i eftermiddag. Foto: Helle Arensbak
Tinderbox åbner dørene til den tredje festival i eftermiddag. Foto: Helle Arensbak

Tinderbox har hurtigt fanget, hvad der skal til at trække publikum til Tusindårsskoven i Odense, men det kniber noget med at forstå, hvordan man laver og afleverer et lovligt regnskab.

Se også: Regnskabssjusk på Tinderbox og NorthSide

Seneste regnskab fra Tinderbox Entertainment ApS møder hård kritik af revisionsfirmaet PriceWaterhouseCoopers, der har noteret, at reglerne for bogføring ikke overholdt i hele fem tilfælde.

Ifølge revisionsfirmaet har Tinderbox blandt andet ikke indberettet og afregnet a-skat til tiden, samtidig er der i strid med momsloven ikke indberettet og bogført EU-moms ved varekøb. Tinderbox Entertainment ApS har desuden ydet et mindre lån til en af selskabets ejere. Det må man ikke ifølge selskabsloven. Lånet er dog efterfølgende blevet betalt tilbage til selskabet, fremgår det af regnskabet.

 Tinderbox: Det er bragt i orden

Ekstra Bladet har forsøgt at få et interview med Brian Nielsen, der ejer Tinderbox Entertainment ApS, for at spørge til, hvorfor selskabet ikke har haft styr på tal og bogføring i 2016-regnskabet.

I en mail skriver han via festivalens talsmand Morten Hopballe, at der nu er bragt orden i regnskabet.

At Tinderbox har vendt et kæmpe minus til et stort plus på bare et år har Brian Nielsen denne forklaring på:

- Det skyldes primært, at vi solgte alle billetter og samtidig havde en meget flot omsætning i barer og boder. Herudover var artistbudgettet reduceret i 2016 til 30 millioner kroner, skriver han.

 

- Det virker som om, at man generelt har været i en situation, hvor der ikke har været styr på tingene, lyder skatteadvokat Torben Bagges vurdering af Tinderbox Entertainment ApS.

- Der er begået en del overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen og af bogforøringslovgivningen. Så er man efterfølgende ved at få rettet op på skuden og få styr på regnskabet. Det er det billede, jeg synes, der tegner sig, siger Torben Bagge.

- Hvor alvorlige er de overtrædelser, der er blevet begået?

- Det er i strid med lovgivningen, det er der ingen tvivl om. Men der er tusindvis, der gør det. Det svarer nok til at køre rimeligt meget for stærkt og så få et klip i kørekortet. Det er der en del, der får, siger skatteadvokaten og fortsætter:

- Men det er ikke kønt, for i princippet skal man efterleve alle regler fra dag et. Men det er altså heller ikke usædvanligt, når der bliver startet noget nyt op. Så er der fuld fokus på selve den erhvervsmæssige aktivitet, og man har ikke rigtigt sat sig ind i regler for skatter og afgifter og bogføring. Men ikke kønt, gentager Torben Bagge.

Odense Kommune spytter i kassen

Tinderbox har lavet nogle særdeles givtige aftaler med Odense Kommune om støtte af festivalen. Kommunen sender hvert år de første fem år af festivalens levetid en check på 3,55 millioner kroner til Tusindårsskoven.

Samtidig har Odense kommune indgået en femårig sponsoraftale med Tinderbox, der sikrer festivalen en yderlige kapitalindsprøjtning på 12 millioner kroner. Årligt giver det 2,4 millioner kroner i kassen.

Derudover stiller Odense kommune Tusindårsskoven til rådighed for festivalen i fire uger - tre uger før og en uge efter festivalen - for 50.000 kroner. Til sammenligning giver Roskilde Festival 25.000 kroner om dagen for at leje Dyrskuepladsen.

Sidste år afleverede Tinderbox et blodrødt regnskab så sent, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nåede at true med en tvangsopløsning af selskabet bag festivalen. Regnskabet skulle have været afleveret den 31. maj, men kom først godt tre uger senere og kunne afsløre et underskud på 31.293.000 kroner.

Trods rod i papirerne er det store underskud fra 2015 på noget nær rekordtid blevet vendt til et overskud. 2016-regnskabet afslører et overskud på 9.098.023 kroner, og det er noget af en bedrift at vende et så stort underskud til et plus.

- Det virker som et meget stort spring fra et underskud på 31 millioner kroner til et plus på godt ni millioner, siger Jon Sundbo, der er professor i oplevelsesøkonomi på Roskilde Universitetscenter.

Han kan med egne ord ikke komme på nogen fortilfælde blandt landets efterhånden utallige festivaler.

- Konkurrencen er hård og flere må give op. På den anden side er der også mange, der klarer sig rigtig godt, siger han.

Se også: 30 grader og kun en bikini

Det seneste regnskab efterlader Tinderbox Entertainment ApS med en negativ egenkapital på 21.569.157 kroner.

Den kommunalt støttede fynske festival slår i dag dørene op for tredje gang og kan melde om særdeles god efterspørgsel på billetterne, når navne som Kings of Leon, The Killers, Kim Larsen og Lukas Graham de kommende dage spiller skoven op.

Se også: Tinderbox klar med rockende hovednavn

Tinderbox byder i år på en helt ny scene og har fået grønt lys til at åbne for en dukkert i friluftsbadet, der ligger ved den elektroniske musikscene, MagicBox. Kreativiteten er med andre ord stor hos folkene bag Tinderbox. Også når det kommer til at tal og regnskaber.

11 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Sturgill Simpson: 'Sound & Fury' (Elektra-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.Xylouris White: 'The Sisypheans' (Drag City-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere