Annonce:
Annonce:

Skrev historie: Nu er det slut

HITLISTENYT: Tobias Rahim mister førstepladsen efter 20 uafbrudte uger på toppen af singlecharten 

Tobias Rahim startede sit utrolige succesforløb i et samarbejde med Andreas Odbjerg. Foto: Anthon Unger
Tobias Rahim startede sit utrolige succesforløb i et samarbejde med Andreas Odbjerg. Foto: Anthon Unger
Annonce:
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Så gik den ikke længere.

Tobias Rahim har ligget nummer et på singlecharten 20 uger i træk, hvilket er rekord, men for første gang siden maj er han ikke længere på førstepladsen.

David Guetta og Bebe Rexha slår danskeren med deres verdenshit, 'I'm Good (Blue)'.

Tobias Rahim opnåede sin ekstraordinære succesrække med sangene 'Mucki Bar', 'Feberdrømmer Xx Dubai' og 'Flyvende Faduma'.

Tidligt på året og i fjor lå den jyske popstjerne sammen med Andreas Odbjerg desuden nummer et med duetten 'Stor mand' i sammenlagt 15 uger.

Ud over Tobias Rahims rekord med 20 uger i træk helt på toppen skrev han også historie hen over sommeren ved at være både nummer et, to og tre på singlelisten i 13 uger.

Robbie slår Elvis
Rapperen Lamin forsvarer sidste uges førsteplads på albumlisten med 'Kronisk skeptisk', der nu har to uger som nummer et.

Annonce:

Malurt har ugens højest placerede nyhed. 'Sidste skrig (Live i K.B. Hallen)' tager fjerdepladsen.

Popveteranen Robbie Williams smører sine gamle hits ind i strygere på aktuel kollektion. Foto: Leo Baron
Popveteranen Robbie Williams smører sine gamle hits ind i strygere på aktuel kollektion. Foto: Leo Baron

Robbie Williams overgår selveste Elvis Presley i Storbritannien, hvor englænderens 'XXV' er hans 14. soloalbum, der når førstepladsen. Det er ny rekord for en soloartist. The King har 13 førstepladser, mens The Beatles sidder på tronen med 15.

'XXV' indeholder orkestrerede udgaver af Robbie Williams' hits, og det gider danskerne ikke høre på, for albummet når slet ikke i top 40.

Ozzy Osbourne tager andenpladsen i Storbritannien, Tyskland og Australien med 'Patient Number 9', der passende er nummer ni herhjemme.

hitlisten.nu ses den aktuelle danske singlechart og albumliste, der medregner streaming samt fysisk og digitalt salg.

Næste uge vil Blackpink formentlig blande sig i toppen verden over med deres andet album, 'Born Pink'.

Blackpink forventes at befæste deres status som klodens største pigeband med nyt album. Foto: Universal
Blackpink forventes at befæste deres status som klodens største pigeband med nyt album. Foto: Universal
 

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: