– Jeg har fået pengene fra musikken. Nu giver jeg dem videre til musikken. Et godt gammelt princip, lyder det tilfreds fra den gamle Gasolin’-trommeslager Søren Berlev.

Fredag udkommer debut-pladen fra hans nye band, Berlev’s Rock’N’ Roll Hotel, og det er i sandhed et gedigent rock-album med alle sange skrevet af ham selv – og også totalt finansieret af trommeslageren.

Splittergal: Død Larsen smadrer alt!

Pengene stammer fra Gasolin’-tiden, gør han ingen hemmelighed ud af.

– Vi investerede i sin tid penge i et hus på Christianshavn, men jeg har ikke boet der siden 1978, og havde jeg brug for det til mig selv eller til min søn, fik jeg at vide, at det var optaget, og der ikke var plads. Så jeg har ikke rigtigt haft noget gavn af det.

– Langt om længe fik vi så for halvandet års tid siden splittet det op. To fra bandet overtog ejerskabet, og jeg fik frigivet min andel. For pengene har jeg så investeret i det her projekt med pladen, siger Søren Berlev.

Ottende sanger
Det solide album hedder ’You Can Make It’, og med sig har Berlev tre yngre – ja, den 68-trommeslager kan vel nærmest være bedstefar til de andre – musikere, den glimrende sanger Esben Højlund, Erik Winther på guitar og Søren Fjalland, bas.

Men det er altså Søren Berlev, der er primus motor i foretagendet. Bandet har såmænd flere år på bagen, men der har været udskiftninger undervejs – f.eks. er Højlund den ottende sanger – inden der nu er fundet den rette form, og ’rock-hotellet’ er klar til at møde publikum for alvor.

Sensation: Kim Larsen udgiver sine erindringer

– Vi har til mindst to timers repertoire til koncerter, alt sammen ny musik, og vi glæder os til at komme ud og møde publikum, siger ’chefen’.

– Det er gas-pedalen i bund?

– Jaja, vi prøver at holde stilen.

Guitarriffs til Gasolin'
– Og du har skrevet alle numrene selv?

– Ja, både tekster og musik.

– Du har da aldrig sådan skrevet musik før?

– Jo, da! Også i Gasolin’-tiden. Lige fra den første plade. Jeg lavede også mange guitar-riff til Gasolin’-pladerne. 

– Kan du også spille guitar?

– Ja, sådan til husbehov. Det er ikke sådan, at jeg træner mig til at være en virtuos på guitaren, men det grundlæggende kan jeg finde ud af, og det er godt nok til at kunne skrive sange.

Men det er nu trommerne, der er Berlevs passion. Han lånte penge af sin far til sit første, meget beskedne sæt som 13-årig.

– Lånte. Han skulle have pengene tilbage, griner Berlev, der i dag betjener et trommesæt, der ikke giver den afdøde The Who-trommeslager Keith Moons enorme batteri af slagtøj meget efter.

Når man er over 70 kan alt ske

Siden Gasolin’ trak stikket i 1978 har store summer været på bordet, for at de fire skulle finde sammen igen, men den fjerne mulighed blev definitivt lagt i graven med Kim Larsens død for nylig.

– Det har nu aldrig været en realistisk mulighed, selvom der fra tid til anden er kommet tilbud. Roskilde Festival ville give os en Helvedes masse penge, og jeg havde det sådan, at hvis de andre ville, så ville jeg da også, men det blev aldrig til noget. Og jeg pressede heller aldrig på for, at det skulle ske, siger Søren Berlev.

– Hvordan berørte Kim Larsens død dig?

– Det var ikke nogle rare dage. Presse, fakler, kaos. Jeg holdt mig væk fra det hele. Fik opringninger om at komme i fjernsynet og tale om det, men ’nej tak, ikke lige nu’. Istedet mødtes vi tre tilbageværende gasser på et sted udenfor offentligheden og fik en øl og en bid mad, mens vi fik en snak om, hvad der var sket.

– Du skrev på Facebook, at du ’lige skulle ud og brække dig’, mens der kørte en mindeudsendelse om Kim?

Larsens ældste søn: Så snakker vi ikke mere om det  

– Ja, det kom jeg til, men det var bare for meget med alle de ’følsomme’ kommentarer. De fleste lød i retning af, ’da JEG snakkede med Kim, og så gjorde JEG det og det’. Alle skulle føre sig frem på bekostning af en mand, der lige var død. Det kunne jeg bare ikke snuppe til sidst.

– Jeg vidste godt, at Kim var syg, og når man er over 70, kan alt ske. Andre klarer den til 90, og hvis de er kendte, så er det ’noget så forfærdeligt’. Men livet varer nu en gang ikke længere end dertil. Det er da fint nok at blive ked af det, hvis det er en person, der står én nær, men der kan også ’sovses’ for meget i det, og var der en tendens til, at det blev med Kim.

– Hvordan mindes du ham?

– Han var, som han var. Gode og dårlige sider, som hos os andre. Men jeg ville ikke have været foruden at have kendt ham.