Smukfest med ny udmelding: - Det er ufatteligt trist

Årets Smukfest i Skanderborg er aflyst og bliver først afholdt i 2021. Festivalgæster kan vælge at få refunderet deres billetter eller overføre dem til næste års festival

Der bliver ingen danske festivaler i sommeren 2020- Det gjorde Mette Frederiksen klart på mandag aftens pressemøde. Video: Ritzau

Årets Smukfest, der skulle være afholdt fra 2.-9. august i Skanderborg, er ligesom en lang række andre af sommerens festivaler aflyst som konsekvens af Mette Frederiksens udmelding mandag aften, hvor hun slog fast, at store forsamlinger som festivaler og markeder skal aflyses til og med august grundet udbredelsen af coronavirus.

Arrangørerne bag den jyske festival har ellers siden Mette Frederiksens udmelding undersøgt, om det var muligt at udskyde festivalen til senere på året, men de er nu kommet frem til, at det ikke er muligt.

Fyns størst festival aflyser, men lover at vende tilbage til næste år. Det samme gør NorthSide. Foto: Per Lange DK MusikNYT - 7. apr. 2020 - kl. 11:58 Store festivaler aflyst: Vi er enormt kede af det

Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.

'Vi har drøftet, om vi på nogen forsvarlig måde kunne flytte Smukfest til senere på året, men det er ikke muligt. Vores arrangement er så komplekst og involverer så mange mennesker, at det ikke vurderes realistisk', lyder det i pressemeddelelsen, hvor aflysningen ligeledes betegnes som en 'stor sorg'.

I år bliver der ingen fest ved Bøgescenerne. Foto: Per Lange
I år bliver der ingen fest ved Bøgescenerne. Foto: Per Lange

'Ufatteligt trist'
Også Poul Martin Bonde, der er formand for Skanderborg Festivalklub, begræder, at festivalen i år har været nødt til at aflyse.

'Smukfest retter sig selvfølgelig efter myndighedernes forbud – og i denne situation er der ikke andet at gøre, end at aflyse dette års festival. Det er ufatteligt trist, at det bliver sådan, ikke bare for arrangementet i sig selv, men også for de mange klubber og organisationer, der baserer en del af deres økonomi på at arbejde for Smukfest', lyder det fra formanden.

Se også: Festival i chok: Sådan kan vi overleve

'Aflysningen rammer også vores gode samarbejdspartnere fra erhvervslivet og alle de musikere, lyd- og lysfolk, der i forvejen er hårdt pressede af hele Covid-situationen. Endelig vil det selvfølgelig også kunne mærkes i Skanderborg, der må undvære områdets største fest- og kulturevent i år'.

Bøgescenerne kommer til at stå tomme i år. Foto: Per Lange
Bøgescenerne kommer til at stå tomme i år. Foto: Per Lange

Billetter kan refunderes
Festivalen forventede i år 55.000 gæster fordelt over de otte dage, som festivalen i alt strækker sig over. De festivalgæster, der har købt billetter til årets festivaler, har en nu en række forskellige muligheder.

'Alle med armbånd og/eller boformer købt via Smukshop.dk kan overføre til Smukfest 2021 – hvilket vil være en god støtte for festivalen, som vi kun kan opfordre til – eller man kan vælge at få refunderet', lyder det i pressemeddelelsen.

Desværre bliver der ingen Smukfest i august 2020. Foto: Sarah Christine Nørgaard/Ritzau Scanpix DK MusikNYT - 7. apr. 2020 - kl. 07:29 Smukfest aflyst til sommer: - En alvorlig situation

'Hvordan det nærmere bestemt kommer til at foregå, vil alle få besked om direkte i løbet af de kommende uger', skriver festivalen videre og appelerer til, at gæsterne udviser tålmodighed de næste dage, hvor deres sekretariat vil arbejde på højtryk.

Smukfest oplyser, at de vender stærkt tilbage i 2021, hvor festivalen løber af stablen fra 1.-8. august.

1 af 2 Sommerens Smukfest bliver ligesom en lang række andre af årets festivaler aflyst. Foto: Per Lange
2 af 2 Smukfest har set på mulighederne for at udskyde årets festival, men forgæves. Foto: Per Lange
84 kommentarer
Vis kommentarer