Smukfest overrasker med hovednavn

Skanderborg-festivalen har netop meddelt, at årets hovednavn bliver den britiske charmetrold Robbie Williams

Robbie Williams på Tinderbox i 2015. Foto: Helle Arensbak
Robbie Williams på Tinderbox i 2015. Foto: Helle Arensbak

Den udsolgte festival i bøgeskoven er igen i år blevet stærkt kritiseret for deres musikprogram, der ifølge mange har manglet store profiler, der kan retfærdiggøre landets højeste festivalbilletpris.

Nu imødekommer festivalen kritikken ved at smide et vaskeægte hovednavn på plakaten, der har masser af Smukfest-egnede hits på samvittigheden.

'Det er med enorm stolthed, vi nu kan præsentere Robbie Williams som sidste headliner på Smukfest 2019. Den engelske super-entertainer spiller kun ganske få koncerter her i 2019 – og koncerten i den smukke bøgeskov bliver årets eneste i Danmark', lyder det i en pressemeddelelse fra Smukfest.

Robbie Williams meldes klar til Smukfest 2019. Foto: AP
Robbie Williams meldes klar til Smukfest 2019. Foto: AP

Siden han som det yngste medlem af Take That indtog scenerne i 1990 for senere at gå solo i 1995, har Robbie Williams været aktiv i showbiz.

Han har haft hele syv engelske nummer et-singler – og hele 12 albums, der har indtaget førstepladsen på den engelske hitliste.

Dermed er han den mest sælgende solo-kunstner i Storbritannien – med seks albums blandt de hundrede mest solgte.

Blandt de mange Robbie Williams-hits er sange som 'Feel', 'Angels', 'Rock DJ' og 'Let Me Entertain You'.

Robbie Williams spiller på Smukfest onsdag 7. august.

56 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere