Smukfest scorer verdensnavn

Det engelske tegneserieband Gorillaz er blandt de første på festivalplakaten i Skanderborg næste år

Sangeren Damon Albarn fra Gorillaz under popgruppens dramatiske koncert på Roskilde Festival i sommeren 2018. Arkivfoto: Gregers Tycho
Sangeren Damon Albarn fra Gorillaz under popgruppens dramatiske koncert på Roskilde Festival i sommeren 2018. Arkivfoto: Gregers Tycho

Smukfest har netop offentliggjort de tre første navne til 2021.

Festivalen i Skanderborg præsenterer for første gang succesgruppen Gorillaz.

Se også: Topband gik bananas i Royal Arena

Det engelske tegneserieband, der har Damon Albarn fra Blur som omdrejningspunkt, optræder lørdag 7. august.

Gorillaz har givet koncert i Danmark flere gange. Senest på Roskilde Festival i 2018, hvor bandets rapper Del the Funky Homosapien blev kvæstet efter et fald fra hovedscenen, Orange.

Stort set udsolgt
Desuden kommer den amerikanske popstjerne Lionel Richie og den norske dj Kygo. Begge var programsat til årets udgave af Smukfest, som blev aflyst på grund af coronapandemien.

Kygo går på scenen torsdag 5. august, mens Lionel Richie er blandt topnavnene dagen efter.

Se også: Ustyrlig popklovn på slap line

Smukfest er stort set udsolgt. Festivalen har hævet prisen på partoutarmbånd med 300 kroner, så de nu koster 2995 kroner. Det er landets dyreste festivalbillet.

De resterende endagsarmbånd sættes i salg torsdag.

Veteranen Lionel Richie på scenen i Falconer Salen i København anno 2015. Arkivfoto: Sebastian Buur Gunvald
Veteranen Lionel Richie på scenen i Falconer Salen i København anno 2015. Arkivfoto: Sebastian Buur Gunvald
 

38 kommentarer
Vis kommentarer