'Den sidste partoutbillet til Smukfest 2020 har nu fundet sin ejermand!'
Sådan lyder beskeden fra Smukfest, der nu opfordrer folk til at lade sig skrive op på venteliste.
Sidste år billetter til 2019-festivalen solgt på blot 65 minutter.
I år blev salget klaret på blot 59 minutter, hvilket dermed er ny rekord.
Da bølgerne gik højest var der flere end 60.000 personer i kø for at få fingre i de blot 29.500 partout-billetter, der var sat til salg.
Tekniske problemer
Undervejs var der problemer med at købe billet på ratebetaling, hvilket fik flere til at brokke sig på Smukfests hjemmeside.
Smukfest erkender problemet og opfordrer de berørte kunder til at sende en mail med dokumentation til festivalen.
Lionel Richie og Rasmus Seebach
På plakaten til den jyske festival er store danske navne som Rasmus Seebach og Gilli.
Desuden vender Medina og Carpark North tilbage på Smukfest og optræder mellem bøgetræerne i august.
Arrangørerne har tidligere offentliggjort internationale stjerner som Lionel Richie, Khalid og Tove Lo.
Smukfest finder sted i Skanderborg fra onsdag 5. august til søndag 9. august.
Det er 41. gang, festivalen afvikles.