Uffe Lorenzen fra Baby Woodrose og Spids Nøgenhat skulle efter planen have kickstartet sin danske soloturné i Muzikhuset i Rønne, men koncerten på snevejrsøen i aften bliver på grund af voldsomme snemængder ikke til noget.
- Uffe Lorenzens Rejsekort tour 2018 begynder desværre med en aflysning. Koncerten i Muzikhuset i Rønne i aften er aflyst på grund af de store mængder sne på Bornholm, oplyser sangerens pladeselskab Bad Afro Records i en pressemeddelelse.
Første koncert på turnéen bliver i stedet i Bygningen i Vejle i morgen aften.
De bornholmske rockfans bliver dog ikke helt snydt for et stop på Uffe Lorenzens 'Rejsekort'-tour. De skal blot væbne sig med lidt tålmodighed.
I stedet for at være første stop på turnéen er Muzikhuset i Rønne nemlig blevet rykket ned i bunden af kalenderen, hvor der er tilføjet en erstatningskoncert 12. maj.
Rejsekort tour 2018:
03.03.2018 - Bygningen, Vejle 09.03.2018 - Fermaten, Herning 10.03.2018 - Templet, Lyngby 16.03.2018 - Folk og Rock, Malmø (S) 23.03.2018 - Klaverfabrikken, Hillerød 24.03.2018 - Kulisselageret, Horsens 28.03.2018 - Dexter, Odense 30.03.2018 - Paletten, Viborg 31.03.2018 - Atlas, Aarhus 06.04.2018 - Tøjhuset, Fredericia 07.04.2018 - Harders, Svendborg 13.04.2018 - Gimle, Roskilde 14.04.2018 - Stars, Vordingborg 19.04.2018 - Blå Rock, Tromsø (NO) 20.04.2018 - Landmark, Bergen (NO) 21.04.2018 - Last Train, Oslo (NO) 22.04.2018 - Last Train, Oslo (NO) 27.04.2018 - Bremen, København 28.04.2018 - Studenterhuset, Aalborg 05.05.2018 - Sønderborghus, Sønderborg 12.05.2018 - Muzikhuset, Rønne
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.