Sommer-bong giver en god bund

Der bliver hældt masser af lunken rosé og lumre dåsebajere ned på Tinderbox' campingplads

To dåser Sommersby ryger ned i den ret avancerede bong. Foto: Tariq Mikkel Khan.
To dåser Sommersby ryger ned i den ret avancerede bong. Foto: Tariq Mikkel Khan.

Langt de fleste gæster på Tinderbox dufter selv på andendagen af festivalen af sæbe og nyvasket tøj. De har været hjemme og sove i deres egen seng og har taget bad mellem gårsdagens koncerter og den byge af fest og fadøl, der er i vente fredag aften.

Men bruger man næsen godt, kan man støde ind i enkelte, der lugter sådan rigtig af festival i Tusindårsskoven i Odense. Det er de par hundrede gæster, der bor på festivalens campingområde på Fyens Væddeløbsbane.

Se også: Svensk sild lufter 'lungerne'

- Ja, vi falder nok lidt udenfor. Inde på pladsen dufter alle jo af roser, griner Cecilia Aagaard Pagano, der har slået lejr med sit gule telt.

Aarhus-piger synes, at Tinderbox' campingområde er vildt hyggeligt.

- Her er meget stille og roligt. Og slet ikke lige så beskidt som på mange andre festivaler. Alle er i godt humør, og her sidder vi bare og siger hej til alle og drikker lunken rosé og ryger for mange smøger, siger Cecilia Aagaard Pagano, der følges til Tinderbox med Luca Alexander De Martino.

- Vi sidder bare her og sige hej til alle, der kommer forbi. Det er så hyggeligt, siger Cecilia Aagaard Pagano og Luca Alexander De Martino. Foto: Tariq Mikkel Khan
- Vi sidder bare her og sige hej til alle, der kommer forbi. Det er så hyggeligt, siger Cecilia Aagaard Pagano og Luca Alexander De Martino. Foto: Tariq Mikkel Khan

Bad har de dog rig mulighed for at komme i på campingområdet. Det er endda gratis.

- Men de kunne godt have stillet lidt flere toiletter op til os, siger Cecilia Aagaard Pagano, inden hun bliver afbrudt af sin kammerat, der synes, at der mangler en ting, der er meget vigtigere end wc'er.

- Her er ingen ladere til mobilen. Det er virkelig et problem. Jeg har downloadet Tinderbox app'en, og den er så fed og brugbar. Det hjælper bare ikke rigtigt, når jeg ikke har strøm på, siger han.

Drik, bund, drej rundt og løb. Gutterne fra Hjørring i vild kamp. Foto: Tariq Mikkel Khan
Drik, bund, drej rundt og løb. Gutterne fra Hjørring i vild kamp. Foto: Tariq Mikkel Khan

Længere inde på Fyens Væddeløbsbane er der gang i en vild øl-konkurrence mellem otte tidligere folkeskolekammerater fra Hjørring.

- Det gælder om at have den gule førertrøje...eller det vil sige, at vi skal have ham der til at have den på hele dagen. Han ved det bare ikke, siger Magnus Yde og peger på sin ven Morten.

Han 'vandt' bajer-bælle-dysten og er derfor blevet iført en neongul regnfrakke.

Morten og Magnus i en kombi-konkurrence. Armbøjninger og vodka-drikning hedder disciplinen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Morten og Magnus i en kombi-konkurrence. Armbøjninger og vodka-drikning hedder disciplinen. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Jeg tror ikke, at den er så sund at have på, for vi har malet på den med sådan noget giftig metalmaling, griner Morten Kaarsbo Andersen, inden han bliver udfordret til en ny drukleg, som han sjovt nok vinder - igen.

Drengene synes, at priserne på selve festivalpladsen er hampre.

- Vi er jo fra Nordjylland, så det der med at bruge penge er ikke lige os. Vi kørte en tur over grænsen på vej herned, så vi drikker en masse, inden vi går op på pladsen, siger Peter Larsen.

Se også: 24-årig mand overfaldet på Tinderbox

Druklege er de tidligere skolekammerater langt fra de eneste, der fordriver tiden med på væddeløbsbanen.

Magnus Helsbøl bæller på sine venners opfordring en bong med to dåser Somersby på noget nær rekordtid.

Magnus fik med hamsterkinder fyldt med Somersby. Foto: Tariq Mikkel Khan
Magnus fik med hamsterkinder fyldt med Somersby. Foto: Tariq Mikkel Khan

- Så er bunden lagt med en god sommer-bong, griner vennerne, mens Magnus Helsbøl kaster sig ned i en campingstol med kroppen fuld af den søde drik.

På Fyens Væddeløbsbane er pavilloner og store anlæg ikke tilladt, og man ser heller ikke store hjemmelavede bannere med navne på de forskellige lejre, som man kender det fra campingområdet på Roskilde Festival. Et enkelt flag vajer dog over Tinderbox' campingplads.

- Camp Krebs - det er os, griner tre kvinder, der har taget et par fridage fra familierne derhjemme for at tage på festival.

- Vi har sagt, at de kun skal ringe, hvis en af ungerne er ved at dø, siger Birgitte Krebs, der er på Tinderbox med sin søster Marlene Krebs og kusinen Maja med samme efternavn.

- Faktisk ringede hendes svigermor i morges, siger Marlene Krebs og peger på sin kusine.

- Men det var kun for at spørge, hvor vaskepulveret stod, så det var også sådan lidt s.o.s, griner hun.

Camp Krebs går efter de billige men stadig kolde fadøl. Foto: Tariq Mikkel Khan
Camp Krebs går efter de billige men stadig kolde fadøl. Foto: Tariq Mikkel Khan

Camp Krebs råhygger på campingpladsen, hvor især de billige fadøl trækker.

- De koster 30 kroner her og 45 inde på pladsen, så vi lægger lige bunden her, siger kusine Maja.

I aften spiller Kings Of Leon, Thomas Helmig og Suspekt på Tinderbox, der har blandt andre Lukas Graham, Run DMC og Martin Garrix på plakaten i morgen.

3 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.High Command: 'Beyond the Wall of Desolation' (Southern Lord-album/Ude 27. september)
2.David Hasselhoff: 'Open Your Eyes' (Cleopatra-album/Ude 27. september)
3.North Mississippi Allstars: 'Up and Rolling' (New West-album/Ude 4. oktober)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.The Brotherhood of Sonic Love: 'Satellite Heart' (Sonic Love-album/Ude 4. oktober)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude 27. september)
3.Rebecca Lou: 'Bleed' (We Are Suburban-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere