Sommerens mest beskidte hit: Sådan blev det til

Suspekt afslører nu, at et af sommerens mest streamede hits blev til under en våd påskefrokost

Foto: Per Lange
Foto: Per Lange

Da den årlige koncertbegivenhed Danish Music Awards torsdag løb af stablen i K.B. Hallen, deltog nogle af dansk musiks største navne i prisfesten. Tre af dem var Orgi-E, Bai-D og Rune Rask, som udgør rapgruppen Suspekt.

Foto: Aleksander Klug Event & Kultur - 7. aug. 2019 - kl. 23:28 Dropper jubilæum: Fester til porno-rap

Gruppen står bag et af sommerens mest streamede hits, nemlig den flabede og beskidte 'Gonzo'.

- Det er gået langt over forventning. Vi smed 'Gonzo' ud i maj, og så tog den bare sindssygt fart og kom på hitlisterne. Det var ikke noget, vi havde planlagt, forklarer Suspekt-rapperen Orgi-E på den røde løber til Danish Music Awards.

Nu fortæller Suspekt, at hittet faktisk blev til under en påskefrokost.

- Vi lavede nummeret til en påskefrokost, og vi syntes, det fungerede fedt. Og vi syntes, at vi skulle delagtiggøre folk i vores fest henover sommeren.

Suspekt står bag et af sommerens mest streamede hits: 'Gonzo'. Foto: Jonas Olufson
Suspekt står bag et af sommerens mest streamede hits: 'Gonzo'. Foto: Jonas Olufson

Fra frokost til kæmpehit
Orgi-E, som har det borgerlige navn Emil Simonsen, løfter samtidig sløret for, at det ikke er sjældent, at Suspekts musik bliver til under lidt utraditionelle omstændigheder. For Suspekt-produceren Rune Rask er der nemlig ikke langt fra idé til handling:

- I virkeligheden sker der det til påskefrokosten, at vi alle sammen var gået væk fra studiet. Men så begyndte Rune at kalde lidt på os med jungletrommerne nede fra studiet. Vi kom derned, og så blev det en kæmpe fest. Det er tit sådan, vi laver musik.

Rapperens bil var totalskadet efter ulykken. Foto: Ekstra Bladet Danske kendte - 9. jun. 2019 - kl. 15:46 Dansk stjerne bryder tavsheden efter voldsom trafikulykke

Den succesfulde rapgruppe udgav senest albummet '100% Jesus' i 2017. De offentliggjorde sidste måned deres årlige julekoncert, som i år finder sted på deres hjemmebane i Musikteatret Albertslund 27. december. En koncert, som på kort tid kunne melde udsolgt.

19 kommentarer
Vis kommentarer