Splittergal: Død Larsen smadrer alt!

HITLISTENYT: Nationalhelten opnår historisk bedrift ved at besætte hele ni pladser på ugens Top 10

Kim Larsen på sin mangeårige hjemmebane i Odense anno 2010, hvor han udgav albummet 'Mine damer og herrer'. Foto: Carsten Andreasen
Kim Larsen på sin mangeårige hjemmebane i Odense anno 2010, hvor han udgav albummet 'Mine damer og herrer'. Foto: Carsten Andreasen

Kim Larsen er død, men det er hans musik så sandelig ikke.

Spillemanden har faktisk aldrig haft større succes på albumlisten end lige nu, for på det aktuelle barometer over de mest populære plader i Danmark har han hele ni udgivelser i Top 10, hvilket er en historisk bedrift.

Se også: Vanvid! Død Larsen i historisk triumf

Dermed slår Kim Larsen sin egen rekord fra sidste uge, hvor han besatte otte af de ti øverste pladser.

Legenden har desuden 15 skiver på Top 40, der medregner streams samt fysisk og digitalt salg i perioden 5. til 11. oktober.

Tina Dickow falder
Der står Kim Larsen eller Gasolin' på listens første otte pladser. Helt i top er kongerigets mest solgte album nogensinde, 'Midt om natten', der siden 1983 er afsat mere end 650.000 gange i Danmark.

35 år efter 'Midt om natten' udkom, tager klassikeren dens 24. uge på listetinden.

Se også: Stakkels Kim: Majestætsfornærmelse

Det eneste album på Top 10, som Kim Larsen ikke synger med på, er rapperen Post Malones 'Beerbongs & Bentleys', der er nummer 9.

Se Top 10 forneden og Top 40 på hitlisten.dk

Sidste uge gik Tina Dickow direkte ind på 1. pladsen med 'Fastland', der allerede falder helt ned som nummer 28.

Næste onsdag forventes Medinas nye 'Grim' at markere sig på albumlisten.

Lukas Graham igen
Singlecharten domineres stadig suverænt af Lukas Grahams 'Love Someone', der for femte uge i træk er nummer 1.

Trioen ødelægger muligvis stimen den kommende uge, hvor deres nye udspil, 'Not a Damn Thing Changed', utvivlsomt vil blande sig i toppen.

Se også: Lukas Graham jorder Medina totalt

Både 'Love Someone' og 'Not a Damn Thing Changed' er med på Lukas Grahams '3 (The Purple Album)’, der slippes 26. oktober.

Kim Larsen breder sig også på ugens singleliste. Han optager to pladser i Top 10 og 13 i Top 40.

Coveret til Kim Larsens 'Midt om natten', der lå nummer 1 i 23 uger i 1983/84 - nu er klassikeren tilbage på toppen.
Coveret til Kim Larsens 'Midt om natten', der lå nummer 1 i 23 uger i 1983/84 - nu er klassikeren tilbage på toppen.
 

Ugens Top 10

1. Kim Larsen: 'Midt om natten' (1983)

2. Kim Larsen & Bellami: 'Forklædt som voksen' (1986)

3. Kim Larsen: 'Guld og grønne skove' (1995)

4. Kim Larsen & Kjukken: 'Øst for Vesterled' (2017)

5. Kim Larsen: 'Kielgasten' (1989)

6. Kim Larsen: 'Værsgo' (1973)

7. Kim Larsen & Kjukken: 'Det var en torsdag aften' (2002)

8. Gasolin': 'Masser af succes' (2009)

9. Post Malone: 'Beerbongs & Bentleys' (2018)

10. Kim Larsen & Gasolin': 'Kim i 70'erne' (2015)

Jens Chr. Jensen med noget af sit Kim Larsen, der er  til salg. Foto: Claus Bonnerup
Jens Chr. Jensen med noget af sit Kim Larsen, der er til salg. Foto: Claus Bonnerup

Pladebix: Kan Ikke levere

Jens Chr. Jensen, Pladekisten, Jægersborggade i Aarhus:

– Vi mærker ikke en efterspørgsel sådan i voldsom grad. Ikke mere end normalt. Selvfølgelig er der lidt flere tilfældige, der kommer ind og spørger efter Kim Larsen, men placeringerne må skyldes downloads, ikke fysisk salg, for der er ikke ret mange titler, du kan købe i handelen.

– Ikke så mange titler ... Hvad mener du?

– Jo, men det hjælper ikke noget, hvis ikke de er i handelen fra pladeselskaberne. Og det er de ikke kommet endnu.

– Hvad med vinyler?

– Der er nogle vinyler, men det vil der altid være salg i. Samlere af Gasolin’/Kim Larsen skal jo have dem, uanset om Kim var død eller ej. Der er lige kommet nogle stykker ud, som man ikke før har kunnet købe på lp, og det gør jo sit, men det har intet med hans død at gøre.

– Der kommer da kunder ind og vil have en cd med det og det nummer, men det hjælper ikke, når vi ikke kan få pladen. Jeg tror, ’Midt om natten’ på cd lige er kommet på lager nu, men det kan jo ikke tælle for denne uges hitliste. Det kan downloads og lp-salg derimod, for den har været ude på vinyl et års tid. Pladen sælger stadig i stor stil. Sjovt nok, når den i forvejen har solgt så meget.

– Hvad sælger du mest af?

– På vinyl er det ’Forklædt som voksen’, ’Midt om natten’ og ’Kielgasten’. Og så er der mange forudbestillinger på ’Det var en torsdag aften’, som kommer til november.

– Men mange oppe i årene vil have Larsen på cd, og det har vi altså ikke kunnet levere i tilstrækkelig grad. Men vi er ribbet for det, vi har haft.

Hylderne tømte

Christoffer Jørgensen, Accord, Vesterbrogade i København:

– Vi har udsolgt med det meste af Kim Larsen. Det gælder cd’erne, og på vinyl har vi kun nogle få stykker tilbage af hans engelsksprogede plader, som ikke er så populære.

– De danske plader som ’Midt om natten’ og ’Værsgo’ er fuldstændigt røget. Det er især de klassiske Larsen-ting, kunderne spørger efter, men også de nyere plader som ’Det var en lørdag aften’, er folk interesserede i. Også hans nyeste plade, 'Øst for Vesterled’, er udsolgt.

– Har I oplevet sådan en interesse før?

– Det var det samme, da David Bowie døde. Ellers synes jeg ikke, det har været så vildt. Leonard Cohens død kunne vi også mærke, men der var nu ikke det samme pres på, som der er nu med Larsen.

– Så skal I vel have noget hjem til julehandelen?

– Jeg tror bare, det gælder om at have så meget på hylderne, som vi kan få fingre i.

– Hvad med Gasolin’?

– Dem er der lidt mindre salg i. Vi har stadig noget tilbage. Gasolin’ sælger også godt, men ikke så meget som Kim Larsen.

109 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere