Springsteen: Fra 'jammerlig' til 'enestående'

Ifølge Ekstra Bladets anmelder ødelagde verdensstjernen igen en stadionkoncert med 'jammerlig lyd'

Anmelderne fra Ekstra Bladet og BT er ikke helt enige om Bruce Springsteens koncert i Horsens onsdag aften. Foto: Per Lange
Anmelderne fra Ekstra Bladet og BT er ikke helt enige om Bruce Springsteens koncert i Horsens onsdag aften. Foto: Per Lange
Følg Musik
Følg DK MusikNYT

Den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen var tilbage i Danmark, da han onsdag aften gav koncert på Casa Arena i Horsens. Bedømt ud fra de foreløbige anmeldelser er det dog svært at sige, om de 30.000 publikummer fik valuta for pengene.

Ekstra Bladet bedømmer koncerten til middelmådige tre stjerner, og det skyldes især utilfredshed med lyden, mens BT er langt mere begejstret.

- Endnu en rørende, rockende, regerende reelt livsbekræftende og - nå ja - enestående koncert med den (naturligvis) unikke Bruce Springsteen, indleder BT's Steffen Jungersen sin anmeldelse, der munder ud i fem stjerner.

Ud over en 'sublim sætliste' var Springsteen ifølge BT også i et 'fuldstændig forrygende humør'.

- Koncerten var - et par enkelte numre fraset - aldeles fremragende, dirrende og drivende af sjæl og nærvær.

Bossen i Horsens onsdag aften. (Foto: Per Lange)
Bossen i Horsens onsdag aften. (Foto: Per Lange)
 

Læs hele Jungersens anmeldelse her

Da Springsteen for nogle uger spillede i Telia Parken i København, beklagede flere anmeldere sig over et dårligt lydbillede.

Og den kritik bliver gentaget af Thomas Treo i Ekstra Bladet. Han mener, at Springsteen atter 'ødelagde' en stadionkoncert 'med jammerlig lyd'.

- Det er et mareridt, der tilsyneladende aldrig ender, fordi Springsteen insisterer på ikke at arbejde konstruktivt med et stadions akustik, der kan forbedres betragteligt ved hjælp af ekstra højttalere, som Coldplay eksempelvis mindede om i Parken for nylig.

Men fraset lyden var det en okay koncert ifølge Treo.

- Bortset fra at man ikke rigtig kunne høre noget, så blev det imidlertid en ganske festlig omgang familieunderholdning med entertaineren, skriver han.

Læs hele Treos anmeldelse her:

Utroligt: Bossen begik selvmord igen

Mere fra Ekstra Bladet+

Kristendemokraterne ligner efterhånden en abort

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Udforsk Ekstra Bladet+