Stig fra D-A-D sætter scenetøjet på auktion

Så er der guf for fans af D-A-D - du kan byde på alt fra lædertøj til bassistens berømte rustning

Stig Pedersens mildt sagt særprægede scenestil har altid været et af D-A-Ds store varemærker. Foto: Sisse Dupont
Stig Pedersens mildt sagt særprægede scenestil har altid været et af D-A-Ds store varemærker. Foto: Sisse Dupont

Fans af rockgruppen D-A-D i almindelighed og bassist Stig Pedersen i særdeleshed kan godt begynde at finde dankortet frem og klikke sig ind på Lauritz.com.

Den 51-årige rockstjerne har tidligere i dag sat en stor del af sin scenegarderobe og en række private stykker indbo til salg via det danske auktionshus.

Alt i alt kan der bydes på 45 forskellige numre lige fra specialsyet scenetøj og udstoppede dyr til backstagepas og Stigs berømte rustning med udskæring ved tissetøjet.

Vurderet til 151.000 kroner
Hele molevitten er forlods vurderet til 151.000 kroner. Der er allerede så småt kommet nogle bud ind - dog langt under vurderingen.

Blandt effekterne er en udstoppet grævling med hattestativ og en udstoppet løve med en mindre defekt i form af en manglende klo. De fleste af scenekostumerne har været båret af den 51-årige to-strengs bassist ved D-A-Ds koncerter - deriblandt en fjerprydelse og et iøjnefaldende sambakostume med strudsefjer i pink.

Net-auktionen over de mange D-A-D-effekter løber frem til 17. september.

Årsagen til D-A-D-udsalget er uvis. Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar hos Stig Pedersen.

Her viser Stig Pedersen nogle af sine farverige basser frem, da Ekstra Bladet i 2014 var med bandet på tour i Aarhus

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

En fuldtonet skandale