Støtter festival i skattely: Kommune klapper i

Odense har støttet Tinderbox med flere millioner kroner, men vil ikke kommentere ny ejer i skattely

Odense Kommune har finansieret Tinderbox med over 11 millioner kroner og købt sponsorater for 12 millioner kroner. Foto: Per Lange
Odense Kommune har finansieret Tinderbox med over 11 millioner kroner og købt sponsorater for 12 millioner kroner. Foto: Per Lange

Dybt inde i Tinderbox’ VIP-område finder man Odense Kommunes eget telt.

Odense har i årevis været en hjørnesten i det økonomiske fundament under Tinderbox, der nu ejes af en amerikansk kapitalfond gennem skattelyet Luxembourg.

Se også: Festival i skattely: Fucking nederen

Odense har støttet den fynske festival med over 11 millioner kroner og købt sponsorater for yderligere 12 millioner kroner.

Stadsdirektøren
I år kostede sponsoratet tre millioner kommunale kroner, hvilket blandt andet udløste 70 VIP-partoutbilletter, 310 VIP-endagsbilletter og 30 partoutbilletter til kommunen.

En af de heldige, der fik et VIP-armbånd om håndleddet, er stadsdirektøren, Stefan Birkebjerg Andersen.

Han er den embedsmand i Odense med flest stjerner på skuldrene.

Ingen kommentar
Trods millionstøtte vil Stefan Birkebjerg Andersen ikke udtale sig om, at Tinderbox nu ejes gennem selskaber i et kendt skattely.

- Foreløbig har Odense Kommune ingen kommentarer til den nye ejerkonstruktion.

- Den aftale, Odense Kommune har, og som i øvrigt slutter i år, er med et dansk selskab, som betaler moms og skat i Danmark, siger stadsdirektøren.

Det får Odense for sponsormillionerne

Billetter

70 VIP-partoutbilletter, 310 VIP-endagsbilletter og 30 partoutbilletter

Rundvisninger

Tinderbox' festivalledelse laver rundvisning og oplæg, før festivalen begynder. Dertil vil der være op mod fem yderligere rundvisninger om dagen

Reklame for Odense

Gennem året knyttes offentliggørelsen af kunstnernavne på Tinderbox til Odense på en konkret og genkendelig måde

Robot og drone

Odense Kommune må aktivere sin robot og flyve med drone

Telt i VIP-område

Odense Kommune får i VIP-området opstillet et telt med plads til networking og foredag

Branding

Odense Kommunes logo fremgår som hovedsponsor i alle markedsføringssammenhænge

Øvrig ydelse

Facilitering af studietur for fire nøglemedarbejdere til NorthSide

(Kilde: Odense Kommune)

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få et interview med Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, om hans planer for fremtidig støtte.

Stefan Birkebjerg Andersen kan heller ikke svare på det endnu.

Se også: Festival i priseksplosion: - Det er luset

- Odense Kommune har gjort sig nogle tanker om skattelykonstruktioner, og der er ingen tvivl om, at byrådet i Odense er stærkt optaget af, at al lovgivning overholdes.

- Derfor vil der i Odenses byråd efter sommerferien også være en anden, mere generel sag, som handler specifikt om skattelykonstruktioner, siger han.

Stefan Birkebjerg Andersen ønskede ikke at blive fotograferet på Tinderbox. Arkivfoto: Vibeke Volder/Ritzau Scanpix
Stefan Birkebjerg Andersen ønskede ikke at blive fotograferet på Tinderbox. Arkivfoto: Vibeke Volder/Ritzau Scanpix

Stefan Birkebjerg Andersen mener, at Odense Kommune har fået valuta for alle festivalmillionerne.

- Det stopper i år, og det har været et dansk selskab, som i øvrigt har investeret hårdt, og - som jeg forstår det - reelt har tabt en masse penge.

- Så det med skatteunddragelse er vi meget langt fra, fordi de har betalt mere, end de har fået ind, siger Stefan Birkebjerg Andersen.

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
2.Ty Segall: 'First Taste' (Drag City-album/Ude 2. august)
3.Russian Circles: 'Blood Year' (Sargent House-album/Ude 2. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Bombay Bicycle Club: 'Demos 2004-2008' (Mmm...-album/Ude nu)
2.Sofia Bolt: 'Waves' (Loantaka-album/Ude nu)
3.Sigur Rós: 'Ágætis byrjun - 20th Anniversary Deluxe Edition' (Krunk-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere