Stor festival tæt på udsolgt

Der er så godt gang i billetsalget, at arrangørerne nu slår fast, at Roskilde bliver udsolgt

Orange Scene på Roskilde Festival. Foto: Per Lange
Orange Scene på Roskilde Festival. Foto: Per Lange

De fleste festivalarrangører holder vejret, lige op til at deres musikfestival åbner dørene for folket.

Så meget kan gå galt, så meget kan gå godt, når man vil spille musik for tusindvis af mennesker over flere dage.

Der skal være styr på sikkerheden, der skal være steder, folk kan proviantere, der skal være en form for infrastruktur, herunder sanitære anlæg og så videre og videre.

Rapperen Nas spiller torsdag aften på festivalens største scene. Foto: All Over DK MusikNYT - 27. apr. 2017 - kl. 10:01 Roskilde smider ekstra topnavn på programmet

En af de vigtigste komponenter i en vellykket festival er unægteligt antallet af gæster.

Med det in mente kan Roskilde Festivals bagmænd til en vis grad ånde lettet op. Der er ved at være udsolgt.

Faktisk er der solgt så mange billetter, at arrangørerne nu med sikkerhed tør sige, at de 80.000 partout-billetter, der er sat til salg, bliver solgt.

- Vores billetsalg har gennem hele foråret ligger på samme høje niveau som sidste år, og vi kan med sikkerhed sige, at festivalen også bliver udsolgt i år. Så vi råder dem, der endnu ikke har fået købt billetten til den fulde oplevelse, til at få det gjort snarest, for vi er tæt på at trykke på stop-knappen, siger festivalens talskvinde Christina Bilde i en pressemeddelelse.

Blink-182 Foto: All Over Press DK MusikNYT - 30. maj. 2017 - kl. 11:23 Roskilde mister topnavn

Dermed skal du også skynde dig, hvis du vil høre høj musik og drikke øl syv dage i træk. Billetter kan købes på Roskilde Festivals hjemmeside, og de koster 1995 kroner eksklusiv gebyr.

Festivalen finder sted fra onsdag 28. juni til lørdag 1. juli med opvarmning fra lørdag 24. juni.

2 kommentarer
Vis kommentarer