'Stor stemme': Se eller gense fredagsbrag her

Katinka gav den gas for Ekstra Bladets læsere fredag aften. Du kan se koncerten her, hvis du missede den - eller hvis du blot vil se den igen

Se eller gense koncerten med Katinka i videoen her.

Pandaerne i Københavns Zoo fik sig, ligesom Ekstra Bladets læsere, noget af en oplevelse fredag aften.

Sommeren igennem har der hver fredag været LIVE-koncert på ekstrabladet.dk. Klokken 20 fredag spillede bandet Katinka, og den koncert foregik lige ved pandaernes indhegning i zoo.

Og pandaerne blev forkælet med flere af bandets store hits, hvor blandt andre '2000 meter i frit fald' og 'Lad dine hænder vandre' blev spillet for fuld hammer.

Foto: Per Lange

Koncerten varede lidt mere end en halv time, og selvom det kun var to af bandets medlemmer, der var til stede med henholdsvis en guitar og en ukulele, så fyrede de den helt af - og seerne var vilde med det.

Mod slutningen af koncerten bad Katinka Bjerregård publikum om at klappe for Simon Ask, som hun kaldte 'Guitarkongen'.

Det blev der i den grad gjort, og også i kommentarerne på Ekstra Bladets livestream blev den dygtige guitarist hyldet af begejstrede seere, som fulgte med i koncerten.

'Kæft han er god med den guitar, wow'

'Den smukkeste guitarsolo'

Og 'Eminent guitarspil' var blot nogle af kommentarerne rettet mod Simon Ask på guitaren.

Hvis du vil se eller gense koncerten, så kan de se den i videoen over artiklen.