Det populære danske rockband Turboweekend har snart optrådt for sidste gang.
Det skriver Turboweekend, hvis album 'Fault Lines' fra 2012 toppede den danske salgsliste, i en pressemeddelelse.
Se listen: Så meget tjener danske musikere
- Kære venner! Vi har besluttet, at den kommende forårs- og sommertour bliver vores sidste. Vi har haft nogle fantastiske år sammen og fået nogle af vores livs største oplevelser. Vi har mødt enormt mange søde mennesker og er rørte og overvældede over, I har taget så godt imod os hver gang. Det har betydet alt. Vi mærker nu, at bandet har spillet sin rolle. Derfor efterlader vi musikken hos jer og håber, at I vil passe på den, skriver bandet i en udtalelse, som er lagt på Facebook.
Her fortsætter bandet.
- For os er det er på tide at rykke videre, og vi glæder os hver især til nye horisonter og nye udfordringer. Men først glæder vi os til at se flest muligt af jer en sidste gang. Det er på scenen, sammen med vores publikum, at vi har det allerbedst, og vi kommer til at lægge alle vores kræfter og al vores kærlighed i denne sidste tour. Tak til hele Turbofamilien for 12 fantastiske år! Martin, Morten, Anders og Silas.
Turboweekend blev dannet i 2006 og har udgivet fire studiealbums, to ep'er og senest livealbummet 'Close-Up Live' fra 2017. Bandet består af Silas Bjerregaard, Martin Øhlers, Morten Køie og Anders Stig Møller.
Danske musikidoler: Sådan slår du igennem
Privat danner forsanger Silas Bjerregaard par med 'Danmark har Talent'-dommeren Cecilie Lassen. I oktober blev parret forældre for første gang, og det var en voldsom omgang, der betød, at forsangeren måtte nedprioritere bandet, fortalte Cecilie Lassen i et interview med Eurowoman.
Her fortalte Cecilie Lassen, hvordan hun grundet følgerne af graviditeten hverken kunne bruge hænder eller ben. Her var forsangeren guld værd.
- Silas måtte tage fri fra sit arbejde i Turboweekend for at stå til rådighed for mig. Min kærlighed til ham blev fuldstændig cementeret i den periode. Når lortet brænder så hårdt på, ved du, om du har giftet dig med den rigtige, fortalte Cecilie Lassen, mens Silas Bjerregaard kunne konstatere.
- Alt var fucked, og du kunne ingenting. Vi blev nødt til at hjælpe hinanden for at komme igennem dagen, time for time.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.