Strømsvigt, topløs legende og hvalpet folkehelt

NorthSide bød på lidt af det hele på åbningsdagen. Få et overblik over festivalens første dag

Størstedelen af gæsterne på NorthSide er kvinder i 20'erne. (Foto: Per Lange)
Størstedelen af gæsterne på NorthSide er kvinder i 20'erne. (Foto: Per Lange)

Solen stod op, gik ned, og nu er den stået op igen.

Første dag af den aarhusianske musikfestival NorthSide er forbi, og det var med 14 koncerter, hvor festivalens gæster kunne boltre sig i sol, skyer og lidt vind.

Hvis de blev sultne, kunne gæsterne spise sig mætte i øko-mad. Det samme gjaldt drikke, da man ikke skulle lede langt efter en økologisk bajer.

Toiletterne blev benyttet, som de skulle. Der var ikke noget 'pis-hegn', som man kender det fra andre festivaler. Og de bæredygtige skraldespande blev brugt flittigt. Således var der rent og nydeligt på NorthSide. En poleret festival.

Se også: Porten til NorthSide er åben: 'Vi skal have hele oplevelsen'

NorthSides gæster i tal

- 48 procent af NorthSides gæster er mellem 25 og 34 år gamle.

- 56 procent er kvinder.

- 42 procent færdig eller i gang med en lang videregående uddannelse.

- 60 procent af festivalens gæster kommer fra Aarhus.

- 22 procent af festivalens gæster kommer fra København.

(Kilde: Spørgeskemaundersøgelse fra 2015 af Epinion lavet til NorthSide)

Ventetiden mellem koncerterne er korte. På NorthSide. (Foto: Per Lange)
Ventetiden mellem koncerterne er korte. På NorthSide. (Foto: Per Lange)

Rolig aften
Det hele foregik i trygge omgivelser, og hverken politi eller talsmand for NorthSide, John Fogde, beretter om problemer på festivalen.

- Det har været en ualmindelig stille aften og nat. Både på festivalpladsen og i byen, siger vagthavende ved Østjyllands Politi.

- Det gik over alt forventning. Der var ingen nævneværdige problemer. Og vejret artede sig også. Det var en fænomenal dag, lyder det fra talsmand for NorthSide, John Fogde.

Se også: Populære festivaler risikerer tvangsopløsning

Topløs olding
Festivalens hovednavn er uomtvisteligt Iggy Pop, og han blev fyret af i går aftes klokken kvart over elleve.

I en alder af 69 gav han den gas i bar overkrop. Han spillede klassiskere som 'Passenger', 'I Wanna Be Your Dog', '1969', men også sange fra hans nye plade. Blandt andre 'Break Into Your Heart' og 'Gardenia'.

Iggy Pop serverede rå rock fredag aften. (Foto: Per Lange)
Iggy Pop serverede rå rock fredag aften. (Foto: Per Lange)

Se også: Topløs olding amok i Aarhus
Det lykkedes i den grad Iggy Pop at få liv i publikum, også selv om han var en smule halt.

På et tidspunkt blev det nordiske sommervejr en tand for køligt til at stå i bar overkrop.

- I need a fucking jacket, lød Iggy Pops sprøde stemme i mikrofonen.

Senere fik han en jakke på, men inden det havde en ung mand kastet sin blå sweatshirt op til legenden, der tog trøjen på, og foruden brugte den som en slags halstørklæde.

Se også: Yes! Sådan smadres jysk hygge

69 er ingen alder. (Foto: Per Lange)
69 er ingen alder. (Foto: Per Lange)

Folkefest
Lukas Forchhammer, der naturligvis også smed overtøjet, spillede også på NorthSide med resten af sit band, Lukas Graham.

Af gode grunde kan man på ingen måde  sammenligne den unge mand i slut tyverne og den gamle legende i slut 60'erne. Den ene har bibeholdt resterne af hvalpefedtet, mens den anden har læder over hele kroppen.

Lukas Graham tiltrak mange af festivalens gæster, der dansede og sang med i en grad, at man næsten skulle tro, at det var folks egne sange, der blev spillet.

Men selv om der var mange tilstede rent fysisk, så var der også en stor portion, der ikke var tilstede psykisk. I stedet blev telefonen fundet frem, der blev snakket, og der blev grinet.

Se også: Lukas Graham hyldet på NorthSide

Folkefest til Lukas Graham-koncert. (Foto: Per Lange)
Folkefest til Lukas Graham-koncert. (Foto: Per Lange)

Strømsvigt
Fredagens sidste navn var Chemical Brothers, der skulle gå på scenen klokken et fredag nat, men det blev udskudt på grund af en strømafbrydelse.

- Vi havde et midlertidigt strømsvigt i starten af koncerten. Det var en generator, der skulle genstarte. Vi kunne have gået på med det samme, men for at være på den sikre side, kørte vi en 'back-up', siger John Fogde.

Da Chemical Brothers var forbi, kunne de festivalgæster, der stadig havde energi tilbage i kroppen, bevæge sig ud til en af flere efterfester i Aarhus.

Se også: Kikset: Grotesk start på NorthSide

Bye bye. (Foto: Per Lange)
Bye bye. (Foto: Per Lange)
 

1 af 3 (Foto: Per Lange)
2 af 3 (Foto: Per Lange)
3 af 3 Størstedelen af gæsterne på NorthSide er kvinder i 20'erne. (Foto: Per Lange)
3 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.RVG: 'Feral' (Fire-album/Ude 24. april)
2.Lucifer: 'Lucifer III' (Century Media-album/Ude 20. marts)
3.Flat Worms: 'Antarctica' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Andy Shauf: 'The Neon Skyline' (Anti-album/Ude nu)
2.The Wood Brothers: 'Kingdom in My Mind' (Honey Jar-album/Ude nu)
3.Wolf Parade: 'Thin Mind' (Sub Pop-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere