Suspekt er topnomineret til DMA

De hårdkogte rappere er nomineret i seks kategorier til årets musikalske prisfest

Suspekt er nomineret til seks DMA-priser. (Foto: Tomace)
Suspekt er nomineret til seks DMA-priser. (Foto: Tomace)

7. november skal der atter uddeles priser til højre og venstre i den danske musikbranche.

Her afholdes Danish Music Awards, og at dømme efter antallet af nomineringer bliver rapgruppen Suspekt den helt store prisvinder.

De tre Albertslund-drenge er nomineret i seks kategorier, nemlig 'Årets danske udgivelse', 'Årets Danske Gruppe', 'Årets Danske Hit' (for 'Søndagsbarn'), 'Årets Danske Producer', 'Årets Danske Urbanudgivelse' og 'Årets Danske Livenavn'.

Lige bag Suspekt ligger Lukas Graham og Marie Key, der begge har modtaget nomineringer i fem kategorier.

Suspekt er nogle hårde drenge - men varmer op til Edith Piaf. (Foto: Tomace) DK MusikNYT - 18. sep. 2015 - kl. 15:10 Hårdkogte Suspekt varmer op til blød musik

Drengene i Lukas Graham er nominerede i fem kategorier. (Foto: Anthon Unger)
Drengene i Lukas Graham er nominerede i fem kategorier. (Foto: Anthon Unger)

Bag prisuddelingen står TV2, brancheorganisationen IFPI og rettighedsorganisationen KODA.

28 fremtrædende navne i den danske musikbranche udgør DMA-Akademiet, som gennem afstemning er nået frem til årets nominerede - og som på samme måde når frem til de endelige vindere, der modtager deres priser ved uddelingen den 7. ovember i Forum i København.

Kun en enkelt pris har DMA-Akademiet ikke magt over, nemlig Årets Publikumspris. Her er det - som navnet antyder - publikum, der sidder bag styrepinden og gennem en afstemning beslutter, hvem der skal have den pris. De nominerede til publikumsprisen er i år Joey Moe, Stine Bramsen, Djämes Braun, Marie Key og Lukas Graham.

Se også: Lukas Graham overgår guitarguder

Marie Key er ligesom Lukas Graham nomineret i fem kategorier til Danish Music Awards. (Foto: Per Lange)
Marie Key er ligesom Lukas Graham nomineret i fem kategorier til Danish Music Awards. (Foto: Per Lange)

Derudover uddeles der en særlig ærespris, hvor der ikke på forhånd er nogen nominerede. Sidste år gik prisen til rock-gutterne i D-A-D.

I front for årets DMA-show står charmetrolden Christopher og den erfarne tv-vært, Anders Breinholt. Til showet vil blandt andre L.O.C., Lukas Graham, Christopher, Cisilia og Marie Key optræde.

Du kan købe billetter til showet hos Billetlugen.

Rasmus Seebach arbejder på sit fjerde album, der slippes 6. november. (Foto: Jonas Olufson) Tæt på Her skriver Seebach historie

6 kommentarer
Vis kommentarer