Syg Johnny Madsen aflyser

Den evigt golfspillende musiker hasteindlagt forleden, men spiller igen næste lørdag

Johnny Madsen og hans band spillede senest på Jelling Musikfestival. (Foto: Polfoto)
Johnny Madsen og hans band spillede senest på Jelling Musikfestival. (Foto: Polfoto)

Skives musikfestival 'Rock ved Åen' må kigge i vejviseren efter Johnny Madsen og hans band i aften, og det samme måtte 'Nye hede Rytmer' i Silkeborg fredag aften.

Godt nyt fra Johnny Madsen

- Faktisk aner jeg intet om, hvad der er sket, for vi er bare blevet oplyst om, at han ikke kommer på grund af sygdom. Mere ved vi ikke. De nærmere omstændigheder blev ikke oplyst af bookeren. Men jeg forstod da så meget, at Madsen også måtte melde afbud i Silkeborg, fortæller 'bagmanden' for Rock ved åen, Lars Bielefeldt.

Johnny Madsen: Langt ude på Amager

Virkeligheden er, at Johnny Madsen forleden måtte hasteindlægges på Esbjerg Sygehus, fordi han blev træt og skidt - og her fik konstateret en meget lav blodprocent.

Det fortæller en person med meget nær tilknytning til den kendte musiker i Nordby på Fanø.

Madsens rituelle septiktanker

Under indlæggelsen blev Madsen stabiliseret og er nu sendt hjem igen med besked på at holde sig i ro.

Han skal i den kommende tid gå til nogle undersøgelser som skal klarlægge, hvorfor han pludselig fik så lav en blodprocent.

Madsen: Der rasler da penge ind på kontoen

Så for en bemærkning må han ikke farte omkring, hvilket også indebærer, at han i hvert fald i dag ikke måtte spille golf. Og golf er ellers noget af det, Johnny Madsen hygger sig med dagligt, når han ikke lige er ude at spille - eller sidder og maler nogle af de abstrakte malerier, som efterhånden er kommet godt op i pris. Blandt andet hænger der Johnny Madsen-billeder på Christiansborg.

- Johnny har det fint, men har holdt sig i nærheden af sofaen i dag, lyder det fra Fanø-kanten.

Tourmanager for Madsen og bandet, Henrik Laurvig, er dog ikke i tvivl om, at Madsen hurtigt er på højkant igen.

- Vi har ganske rigtigt aflyst to jobs, men vi spiller igen næste lørdag, så værre er det ikke. Men vi har da alle kunnet se på det seneste, at han var noget mat, erklærer Laurvig og tilføjer:

-Johnny er ok nu og humøret er fint. Han har fået besked på at holde sig i ro, men sådan som han lød i telefonen i dag, skulle det slet ikke undre mig, at han render rundt på golfbanen, før nogen ved af det.

Så rig er Johnny Madsen