Tidligere medlem om Big Fat Snake-stop: Tak for julegaven!

Peter Viskinde, der var med i bandet fra begyndelsen, men blev smidt ud i 2008, græder tørre tårer over bandets beslutning om at stoppe

Anders Blichfeldt (til højre) og Peter Viskinde sammen på scenen, før de ragede uklar og gik hvert til sit. Foto: Per Rasmussen
Anders Blichfeldt (til højre) og Peter Viskinde sammen på scenen, før de ragede uklar og gik hvert til sit. Foto: Per Rasmussen

Se også: Stort dansk rockband stopper - og nationen! jubler

Guitarist og komponist Peter Viskinde var med fra starten, da Big Fat Snake blev dannet i 1990.

Herefter gav han den i 18 år frem til december 2008 sammen med Anders Blichfeldt og co. fuld gas og skrev en stor del af bandets sange - blandt andet det store hit 'No Peace Like in Heaven' fra 1995.

I 2008 var det dog med ét slut med de gode takter, da Anders Blichfeldt og co. smed Peter Viskinde ud af bandet.

Herefter fulgte et offentligt slagsmål om retten til bandnavnet, hvilket blandt andet resulterede i, at der i en overgang på cirka et halvt år fandtes to bands med navnet 'Big Fat Snake'.

Peter Viskinde har siden teenageårene ud over musikken haft maleri som metier. Foto: Jan Dagø
Peter Viskinde har siden teenageårene ud over musikken haft maleri som metier. Foto: Jan Dagø
 

Der blev dog indgået våbenhvile i juni 2009, hvor de stridende parter - Anders Blichfeldt og Peter Viskinde - i retten indgik forlig, der resulterede i, at Blichfeldt fik eneretten til at benytte bandnavnet 'Big Fat Snake'.

Big Fat Snake havde masser af succes, men også masser af konflikter. Foto: Ole Kjær
Big Fat Snake havde masser af succes, men også masser af konflikter. Foto: Ole Kjær
 

I sidste uge fortalte Anders Blichfeldt til Ekstra Bladet, at han og bandet nu har valgt at indstille turnéaktiviteterne, og det passer Peter Viskinde ganske fint.

- Efter Anders Blichfeldt og co. i 2008 valgte at smide mig ud af orkesteret, som jeg startede, navngav og skrev sangene til i tyve år, har det på mig mest været et langt overgreb og indentitetstyveri lige siden. Forstået på den måde at de uden videre fortsatte som om intet var sket, siger Viskinde til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Nu fokuserer jeg og glæder mig over nu langt om længe at ha´ mine sange fra dengang for mig selv. Mine 'sangbørn' er så at sige kommet hjem. Trods alt tak til Anders og co. for den julegave.

Se også: Stort dansk rockband stopper efter 28 år

Føles som identitetstyveri
Viskinde opfatter sine sange som 'hele den røde tråd i hele Big Fat Snakes grundsæt'. Han anerkender deres ret til at spille dem, men det har ikke været rart at være vidne til gennem årene, fortæller han.

- Det, der er rart for mig ved, at de stopper er at 'identitetstyveriet' nu endelig stopper forstået på den måde, at det at skrive sange for mig er en meget personlig ting. Så når de spiller mine sange, så oplever jeg det nærmest som om, der er nogen, der går og bruger ens Dankort eller sygesikringsbevis, og det er man jo ikke så skide vild med, siger Peter Viskinde.

Peter Viskinde har stadig ingen kontakt til sin gamle bandmakker Anders Blichfeldt, og der er ikke meget, der tyder på en snarlig forsoning mellem de to musikalske kamphaner.

Er det ikke snart på tide, at få snakket tingene igennem og komme videre?

- Problemet er, at jeg kan ikke komme i kontakt med Anders (. Han har blokeret mig på mail og på Messenger og på sms. Hvis jeg skal igennem med et eller andet til Anders, så er jeg nødt til på en venlig måde at skrive til hans kone, som jeg har kendt i en menneskealder og spørge, om hun ikke gider give ham en besked

Det virker ikke til, at der er kommet mere forsoning og ro på gennem årene?

- Nej, men det vil jeg nu faktisk enormt gerne. Jeg undrer mig stadig over, hvordan de kunne lave det nummer. Men som sagt, så kan jeg ikke komme i kontakt med ham (Anders Blichfeldt, red.), selv om jeg gerne ville, siger Viskinde og fortsætter:

- Problemet - set fra min side - var, at der ikke rigtig var nogen synlig grund til det - andet end at jeg måske er utålelig at være i selskab med i længere tid ad gangen. Så jeg mangler stadig svar på, hvorfor det var nødvendigt, at det skulle gå som det gik, men den forhåbning om en forklaring har jeg skudt en hvid pind efter, slutter Peter Viskinde.

Michael Falch, Peter Viskinde og Bruce Springsteen i omklædningsrummet i Forum før Malurts koncert. Bruce Springsteen spillede med da Malurt gav nummeret 'Hungry Heart'. Viskinde var med i rockbandet i 1980'erne i tiden før Big Fat Snake. Foto: Christian Thoft
Michael Falch, Peter Viskinde og Bruce Springsteen i omklædningsrummet i Forum før Malurts koncert. Bruce Springsteen spillede med da Malurt gav nummeret 'Hungry Heart'. Viskinde var med i rockbandet i 1980'erne i tiden før Big Fat Snake. Foto: Christian Thoft

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Grande Royale: 'Captured Live' (The Sign-album/Ude 21. september)
2.The Chills: 'Snow Bound' (Fire-album/Ude 14. september)
3.The Magpie Salute: 'High Water I' (Provogue-album/Ude 10. august)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Johnny Marr: 'Call the Comet' (New Voodoo-album/Ude nu)
2.When Saints Go Machine: 'It's A Mad Love' (Kartel-ep/Ude nu)
3.Courtney Barnett: 'Tell Me How You Really Feel' (Milk!-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen