Tidligere stripper bliver topnavn på Roskilde

Hitliste-fænomenet Cardi B lægger vejen forbi dyrskuepladsen til sommer

Til Grammy-uddelingen, der netop er blevet afholdt, optrådte Cardi B med Bruno Mars (Video: Billboard)

Se også: Diva afslører: Tjente kassen som stripper

Den 25-årige rapper Cardi B fra Bronx i New York har aldrig lagt skjul på, at hun, før hun slog igennem som storsælgende musiker, ernærede sig ved at arbejde som stripper og for øvrigt også har været bandemedlem.

Nu har Roskilde Festival netop offentliggjort, at hun vil være at finde på plakaten til sommerens festival.

Cardi B og Bruno Mars sammen på scenen. Til sommer kan de begge opleves på Roskilde Festival. Foto: AP
Cardi B og Bruno Mars sammen på scenen. Til sommer kan de begge opleves på Roskilde Festival. Foto: AP
 

Cardi B er - udover at være en yderst populær profil på de sociale medier, hvor hun blandt andet kan blære sig med 14,4 millioner følgere på Instagram - kendt for hits som 'Bodak Yellow' og 'Finesse'.

Sidstnævnte i selskab med Bruno Mars, der i forvejen er at finde på Roskilde Festivals plakat.

Amazing !!

Et opslag delt af Cardi B Official IG (@iamcardib) den

Hun er den første kvindelige rapper i 19 år, der har nået toppen af den amerikanske hitliste, og den første rapper nogensinde, der har haft  tre numre på top 10 på én gang - vel at mærke inden, at hun har haft tid til at udgive debutalbummet, der udkommer senere i 2018.

Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén siger: 

- Cardi B indfanger om nogle tidsånden anno 2018. Hun pendler fuldstændig ubesværet imellem lyden af det moderne New York og Atlanta og old-school 90’er rap i selskab med Bruno Mars. Hun har på alle måder bevist, at hun ikke bare er god til at skabe opmærksomhed om sig selv på de sociale medier, men i den grad kan bakke det op med et bagkatalog, der slår de fleste. Og det er vel at mærke inden, at hun har udgivet sit debutalbum.

Cardi B har tidligere fortalt, at hun som 16-årig blev medlem af den berygtede 'Bloods'-bande. Foto: AP
Cardi B har tidligere fortalt, at hun som 16-årig blev medlem af den berygtede 'Bloods'-bande. Foto: AP
 

I pressemeddelelsen oplyser Roskilde Festival, at Cardi B får følgeskab af soulsangeren Khalid og en stribe danske navne som Alex Vargas, Veto og The Minds of 99.

Roskilde Festival har i alt 175 navne på plakaten, hvoraf de første 49 nu er offentliggjort - blandt dem er blandt andre Eminem, Gorillaz, Bruno Mars og David Byrne,

Roskilde Festival finder sted fra lørdag 30. juni til lørdag 7. juli 2018.

MIDNIGHT !!! BARTIER CARDI FT @21savage will be available !!

Et opslag delt af Cardi B Official IG (@iamcardib) den

DK MusikNYT - 29. jan. 2018 - kl. 10:00 ENDELIG! Verdenskendt rapper til Roskilde Festival

Se også: Billetterne revet væk: Nu giver meganavn ny koncert i Danmark

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'The Prophet Speaks' (Caroline-album/Ude 7. december)
2.The Good, The Bad & The Queen: 'Merrie Land' (Studio 13-album/Ude 16. november)
3.Artillery: 'The Face of Fear' (Metal Blade-album/Ude 16. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.J Mascis: 'Elastic Days' (Sub Pop-album/Ude nu)
2.Matt Corby: 'Rainbow Valley' (Atlantic-abum/Ude nu)
3.Unknown Mortal Orchestra: 'IC-01 Hanoi' (Jagjaguwar-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen