Tønder: Hvor størrelsen betyder alt

Nærværet gør Sønderjyllands intime festival for rootsmusik til noget ganske særligt

Sturgill Simpson - den kometagtige countrystjerne fra Kentucky var en af flere store oplevelser i Tønder. (Foto: Per Lange)
Sturgill Simpson - den kometagtige countrystjerne fra Kentucky var en af flere store oplevelser i Tønder. (Foto: Per Lange)

Tønder Festival 2015

Hvad er din bedømmelse?
Tak - Du har givet

MAN SKAL PASSE på med at give Tønder Festival for god reklame. Den skulle jo nødig blive ligeså populær og overrendt som alle de andre.

DET ER INTIMITETEN og nærværet, der gør den lille sønderjyske kulturinstitution til et åndehul i slutningen af landets overfyldte festivalkalender. Nærværet blandt det trofaste stampublikum og ikke mindst musikernes nærvær fra scenerne, hvor folk, country, blues og meget andet godt præsenteres i klædelige omgivelser med suveræne lydforhold.

Se også: Mand af den helt rette støbning

GULDGUBBER SOM dybt seriøse Richard Thompson og seriøst skægge Niels Hausgaard leverede pragtpræstationer, mens heftige Sturgill Simpson sparkede portene op for ungdommens indtog i Tønder.

POUL KREBS ER DOG stadig kikset, men ellers havde arrangørerne sammensat et ganske kvalitetsbevidst program. Gode sange, der spilles af dygtige musikere og synges af folk, som kan synge, vil virke ligeså længe, at der er øl i hanerne.   

Se også: Poul Krebs: Et skvat blandt mandfolk

OMKRING 8000 GÆSTER og 2000 frivillige bakkede op om arrangementet, og entusiasmen var til at mærke. Selv under koncerterne blev der snakket livligt med den charmerende lokale dialekt, der dog desværre udtales i et noget skingert leje. Især af kvinderne. Efter mere end 40 år med festival burde de da have lært at gå til koncert.   

VEJRET VAR SLET IKKE
optimalt, men regnen prellede af på folkets humør, og når solen skinnede, og banjoerne klingede, så både lignede og lød Tønder Festival som stedet, hvor man skal være sidst i august. Men sig det ikke til nogen. Størrelsen betyder alt.

7 kommentarer
Vis kommentarer