Topnavn til Roskilde

Radiohead-frontmand Thom Yorke er klar til næste års Roskilde Festival, hvor han spiller årets eneste show i Skandinavien

Radiohead på scenen under Northside 2017. Foto: Miriam Dalsgaard
Radiohead på scenen under Northside 2017. Foto: Miriam Dalsgaard

Det britiske rockband Radiohead har spillet på Roskilde Festival i 1994, 1997 og senest i 2008.

På næste års festival solodebuterer bandets frontmand, Thom Yorke, der sideløbende med jobbet i Radiohead de seneste 15 år har udsendt solomateriale.

I sommer udgav han sit tredje soloalbum, 'Anima', der efterfulgte vinterens soundtrack til filmen 'Suspiria'.

Nu har Roskilde Festival hyret ham til at spille det eneste show i Skandinavien i 2020.

Thom Yorke på scenen med Tomorrow's Modern Boxes i Austin, Texas, tidligere på måneden. Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix
Thom Yorke på scenen med Tomorrow's Modern Boxes i Austin, Texas, tidligere på måneden. Foto: Suzanne Cordeiro/Ritzau Scanpix
 

Totalshow
Her tænder han for maskinerne på festivalens næststørste scene, Arena, fredag 3. juli sammen med sin gruppe Tomorrow's Modern Boxes.

Gruppen består af Yorkes producer og samarbejdspartner gennem de seneste mange år, Nigel Godrich, og kunstneren Tarik Barri, der er ansvarlig for showets scenografi.

'Thom Yorke er måske én af det 21. århundredes mest originale og indflydelsesrige lydkunstnere. Han har en vision om at skabe et følelsesmæssigt overvældende totalshow, der med lyd, lys og billeder kan flytte vores grænser for, hvad festivalkoncert egentlig er. At han så tilmed kun spiller dette ene show i Skandinavien næste år, gør heller ikke vores forventninger til festival nummer 50 mindre, lyder det fra Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, i en pressemeddelelse.

Thom Yorke i front for Radiohead på Roskilde Festivals Orange Scene i 2008. Foto: Sara Galbiati
Thom Yorke i front for Radiohead på Roskilde Festivals Orange Scene i 2008. Foto: Sara Galbiati
 

Jubilæum
Dagens offentliggørelser tæller desuden et gensyn med norske Erlend Øyes gruppe The Whitest Boy Alive og bandet The No Ones, der blandt andre tæller den tidligere R.E.M-profil Peter Buck.

Roskilde Festival - der næste år fejrer 50 års-jubilæum - har tidligere offentliggjort Taylor Swift som et af de absolutte hovednavne.

Partout-billetter til festivalen koster 2250 kroner, mens et begrænset antal endagsbilletter sælges for 1100 kroner.

Programchef Anders Wahrén sætter ord på bookingen af popdronning Taylor Swift. Producer: Signe Skov.

41 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere