Total fiasko for dansk verdensstjerne

Mø har åbenbart mistet evnen til at skabe pophits, for fynboen flopper massivt med singlen 'Nostalgia'  

Mø under Tinderbox hjemme i Odense sidste sommer - i år optræder sangerinden på Heartland Festival og Smukfest. Foto: Tariq Mikkel Khan
Mø under Tinderbox hjemme i Odense sidste sommer - i år optræder sangerinden på Heartland Festival og Smukfest. Foto: Tariq Mikkel Khan

Der er ikke mange danske verdensstjerner i musikverdenen, men Karen Marie Aagaard Ørsted Andersen er en af de få.

Som Mø har hun haft de globale kæmpehits 'Lean On' og 'Cold Water', der begge blev udgivet i samarbejde med Major Lazer, men fynboen formår slet ikke at markere sig på hitlisterne i hverken udlandet eller hjemlandet med sit aktuelle udspil 'Nostalgia'.

Se også: Choknyhed: Fiasko for dansk popstjerne

Sangen lander ikke i Top 40 på den officielle danske singlechart, hvilket er uhørt for Mø, hvis seneste 7 singler alle har indtaget en placering blandt danskernes 40 mest foretrukne numre.

Forgængeren, 'When I Was Young' fra i fjor, opnåede dog blot en 37. plads.

Optræder på Coachella
'Nostalgia' klar sig også skidt på streamingtjenesten Spotify. Den har på intet tidspunkt været i Top 200 på den globale liste, der opdateres dagligt.

Sangen debuterede på Spotifys 63. plads i Danmark på udgivelsesdagen 30. marts, men den faldt ud af Top 100 dagen efter og tilbragte blot en uge i Top 200.

Se også: Hjemmesejr til landsbytossen

Mø har de senere år turneret nærmest uafbrudt i udlandet, og de kommende to weekender optræder hun på den toneangivende megafestival Coachella i Californien.

Se også: Mø som tiger i bur

Odenseaneren, der bliver 30 i august, vender hjem til sommer og spiller på Heartland Festival og Smukfest.

Mø har ikke udsendt et album siden debuten 'No Mythologies to Follow', som udkom i foråret 2014.

Coveret til Møs højaktuelle single 'Nostalgia', der er hendes opfølger til sidste års skuffende 'When I Was Young'.
Coveret til Møs højaktuelle single 'Nostalgia', der er hendes opfølger til sidste års skuffende 'When I Was Young'.
 

78 kommentarer
Vis kommentarer