Treo om Medinas ærespris: Det er helt til grin

Medina blev her til aften tildelt musikbranchens fornemste ærespris ved DMA i Forum. Treo er (mildest talt) ikke enig i valget

Medina vinder ærespris ved dette års DMA. Treo er ikke tilfreds Foto: Mogens Flindt
Medina vinder ærespris ved dette års DMA. Treo er ikke tilfreds Foto: Mogens Flindt

Se også: Dansk hitsangerinde overrasker: Gravid igen

Da der lørdag aften blev afholdt Danish Music Awards i et udsolgt Forum i København, blev det forholdsvis nye popband Phlake fra Albertslund med hele fem statuetter blev aftenens helt store vinder.

Den største overraskelse indtraf dog, da en rørt og tydelig beæret Medina modtog Æresprisen efter at være blevet fejret fra scenen af Shaka Loveless og Morten Breum.

Et særligt talent
I branchens motivation for, at netop 33-årige Medina skulle hyldes med musikbranchens fornemmeste pris, lød det blandt andet:

Det kræver et særligt talent at kunne åbenbare storheden i de simple følelser for os andre. Og det kræver hårdt arbejde gang på gang og hit på hit – igennem et årti – at kunne tage os med helt ind i dine sange.

Skuespilleren Rasmus Bjerg og sangeren Burhan G var værter, da dansk musiks ældste prisfest kastede lys på udvalgte danske musikere og udgivelser fra det seneste år.

Trump på den røde løber
Udover Phlake og Medina kunne også The Minds of 99 glæde sig over en særlig aften. Bandet høstede nemlig to af de eftertragtede statuetter af den lille bronzefugl. Det skete i kategorierne Årets Danske Gruppe og Årets Danske Rockudgivelse for bandets anmelderroste album Liber.

Før showet var det helt store samtaleemne på den røde løber Donald Trump, der fik både grin og gys frem i de kendte.

Blandt andet sagde Christopher, at 'hvis Trump kan blive præsident, så kan jeg sgu' også'. Irina Babenko tog det lidt mere alvorligt og fortalte, at hun var kravlet direkte tilbage i sengen, da hun fik at vide, at Trump havde vundet.

Lina Rafn tog det hele lidt mere i stiv arm og fortalte, at Trumps sejr ikke påvirkede hende personligt.

- Det er lidt for langt væk, til at det kan røre mig eller gøre mig deprimeret. For at det kan ske, skal der være nogle lidt mere nære og personlige ting på spil, siger Lina Rafn til Ekstra Bladet.

Medierne er fucking nedtur
Efter showet benyttede Medina sin taletid til at fortælle, hvor meget hun hader den danske presse.

- Medierne er fucking nedtur. Vi musikere er jo også bare mennesker. Derfor var det fantastisk at modbevise alle dem, der har angrebet mig. Der vil altid være nogen, der ikke kan lide, det du laver, men i aften er jeg bare fucking stolt, siger Medina.

***

Treo om Medinas ærespris: De kunne næsten ikke have skudt mere forbi

 

- Hvorfor, tror du, Medina får prisen netop nu?

- Man kan måske forstå det som et skulderklap i en svær tid. Hun har i år lavet sin værste plade nogensinde, som var et kæmpe flop. Og så kan man sætte spørgsmålstegn ved, om det overhovedet giver mening at give en ærespris til en person på 33 år. De fleste andre internationale ærespriser kræver, at man har en lang, lang karriere bag sig.

- Er der andre, der ville have været mere oplagte at ære?

- Man må håbe, de går efter andet end det kunstneriske indtryk, hvilket det ser ud til, at de gør, når de tidligere har valgt Aqua og Nik & Jay. Så det må på en eller anden måde være et klap på ryggen, fordi man har solgt en masse plader. Ellers hænger verden ikke sammen. De har jo for eksempel ikke givet prisen til Kim Larsen - kun sammen med Gasolin'. Og Sort Sol, Allan Olsen og Malk de Koijn har heller ikke fået den, så hvis man gik efter det musikalske, skulle man mene, de tre stod foran i køen.

- Hvad siger det om DMA og værdien af den her slags musikpriser?

- Generelt kan man sige, at alle de her musikpriser efterhånden er ekstremt udvandede, fordi der er så mange af dem - eksempelvis P3 Guld og Steppeulven. De har ligesom mistet deres værdi. Og det her med at give Medina en ærespris, det udvander det bare endnu mere. Det må gøre det endnu sværere for folk at tage det alvorligt.

- Hvad mener du om DMA's evne til at ramme plet?

- Hvis man går tilbage i arkiverne og ser lidt på, hvem der er blevet tildelt priser, så er det et rædselskabinet af vanvid, misforståelser og ting, man kan græmme sig over. Så der er jo ikke noget, der tyder på, at de formår at sætte en eller anden standard, der er varigt gældende. De kunne næste ikke have skudt mere forbi.

- Kommer man til at huske Medina i de kommende generationer?

- Så skal hun i hvert fald til at lave nogle ekstremt gode plader fra nu af. Jeg tror, hun vil blive husket på samme måde, som Britney Spears. Som en, der smed tøjet i nogle musikvideoer og satte en ny standard for, hvordan man kan iscenesætte sig selv. Men musikalsk er hun komplet intetsigende.

 

***

Branchens begrundelse for tildeling af Danish Music Awards Ærespris til Medina:

Kære Medina,

Det kræver et særligt talent at kunne åbenbare storheden i de simple følelser for os andre. Og det kræver hårdt arbejde gang på gang og hit på hit – igennem et årti – at kunne tage os med helt ind i dine sange.

Vi er hos dig, når du synger. Og vi møder livet med dig, når du taler om sorgen, glæden, jalousien og de andre stød, som vi alle sammen får på vores vej.

Der er ikke nok kvinder i dansk musik. Men de kvinder, der er her, er som regel fyrtårne, der bevæger og inspirerer os andre. Det gælder ikke mindst dig. Du tør at være sårbar. Du tør at være stærk. Og du har samtidig fået os til at danse som få.

På vegne af IFPI og Koda føles det som det naturligste i verden at tildele dig Danish Music Awards’ Ærespris 2016. Og dermed sige: Tak fordi du er her Medina.

***

Årets DMA-vindere:

 

Årets Danske Udgivelse:

Phlake – Slush Hours

Årets Danske Gruppe:

The Minds of 99

Årets Danske Solist:

Alex Vargas

Årets Danske Hit:

Gilli (feat. MellemFingaMuzik) – C’est la vie

Årets Nye Danske Navn:

Phlake

Årets Danske Sangskriver – Koda-Prisen:

Jonathan Elkær, Mads Bo Iversen og Gisli Gislason for 'Slush Hours' med Phlake

Årets Danske Urbanudgivelse:

Ukendt Kunstner – Den Anden Side

Årets Danske Clubnavn:

Blak - Nede Mette

Årets Danske Musikvideo:

MØ – Final Song

Årets Publikumspris:

Gulddreng

Danish Music Awards’ Ærespris:

Medina

Årets Danske Producer:

Jonathan Elkær for 'Slush Hours', 'Pregnant' & 'Angel Zoo' med Phlake

Årets Danske Livenavn:

Lukas Graham 

Årets Danske Rockudgivelse:

The Minds of 99 – Liber

Årets Danske Popudgivelse:

Phlake – Slush Hours

Årets Internationale Udgivelse:

Justin Bieber – Purpose

Årets Internationale Hit:

Justin Bieber – Love Yourself

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen