Trist og syg: Seebach reagerer efter aflysning

DMA 2021 skulle have været en festaften for Rasmus Seebach. I stedet måtte sangeren melde sig syg og blive hjemme

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Lørdag aften skulle Rasmus Seebach følge i fodsporet på navne som Shu-bi-dua, The Savage Rose, Sort Sol, Gnags, Anne Linnet, Sanne Salomonsen, Gasolin', C.V. Jørgensen, Love Shop og Lis Sørensen, da han skulle modtage æresprisen til Danish Music Awards.

Simi Jan skulle have overrakt prisen til sangeren ved showet. Men Seebach var ikke at finde i et af filmstudierne på den nedlagte Flyvestation i Værløse, hvor det fandt sted.

Sangeren var nemlig blevet syg og havde derfor meldt afbud. På scenen lød det, at det var feber, der havde lagt Rasmus Seebach ned, og det bekræfter hans manager, Nicolaj Bundesen, over for Ekstra Bladet. Han sendte også en kommentar på vegne af sangeren.

'Af alle dage vågnede jeg desværre op i morges med feber. Selvom jeg har glædet mig ustyrligt til den her aften i månedsvis, er det eneste ansvarlige i min situation at blive hjemme og se showet, når det bliver sendt i morgen,' skriver han og fortsætter:

'Jeg hænger en hel del med mulen lige nu, men det rykker ikke ved hvor stolt og beæret jeg er over at modtage den her hæder. Jeg håber, at branchen og alle mine kollegaer har en fantastisk aften. KH Rasmus'

- Skideærgerligt
Simi Jan skulle have uddelt prisen til sangeren. Og hun ærgrer sig over, at det ikke kom til at ske.

- Det var jo skideærgerligt, for fanden! Jeg fik det at vide et par timer forinden, så jeg var bare sådan: 'Nej, nej', fordi jeg havde glædet mig så meget til at overrække ham prisen. Jeg mødte ham for et par uger siden, og jeg ved, at Rasmus også havde glædet sig til, at vi skulle stå der og feste og fyre den af sammen, siger tv-værten til Ekstra Bladet.

- Det er bare ærgerligt, men selvfølgelig mest for Rasmus. Det er jo vildt, at han i så ung en alder får en ærespris. Ofte er en ærespris jo et 'farvel og tak for alt', og det var jo også vores snak, da jeg mødte ham. Altså, hvordan er det at være 42 og få så stor og prestigefyldt en pris.

Simi Jan var nervøs, da hun skulle på scenen uden at kunne uddele prisen til sangeren. Foto: Jonas Olufson
Simi Jan var nervøs, da hun skulle på scenen uden at kunne uddele prisen til sangeren. Foto: Jonas Olufson
 

Simi Jan var derfor nervøs, da hun skulle alene på scenen og give den triste melding. Hun er jo ikke en del af musikbrancen, siger tv-værten, der for få måneder siden opholdt sig i Kabul midt i de store uroligheder.

- Det er mere min hjemmebane. Jeg skulle til at sige, at jeg lige nu hellere ville stå i en krigszone, men jeg tænkte, at hvis nogen ikke fangede, det var en joke, ville det ikke være så godt. Men jeg havde tænkt mig at sige det, hvis Rasmus havde været der. Men fordi han ikke var der og var blevet syg, kunne jeg jo ikke stå og joke, siger Simi Jan.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Vi indfører et nyt univers