Triumf for Volbeat: Nummer 1 i USA

Det succesfulde band topper hitlisten Mainstream Rock Songs foran verdensnavne

Volbeat med Michael Poulsen i centrum er blevet en trio, efter Anders Kjølholm forlod gruppen i efteråret. (Foto: Universal)
Volbeat med Michael Poulsen i centrum er blevet en trio, efter Anders Kjølholm forlod gruppen i efteråret. (Foto: Universal)

Volbeat har for længst brudt igennem på det amerikanske marked, og sjællænderne cementerer populariteten med gruppens aktuelle single, 'The Devil's Bleeding Crown'.

Nummeret er i øjeblikket på 1. pladsen af Billboards hitliste Mainstream Rock Songs.

Volbeat slår etablerede navne som Red Hot Chili Peppers, Disturbed og Deftones.

Det er femte gang i karrieren, at den danske trio topper Mainstream Rock Songs, der ikke skal forveksles med Billboards 'rigtige' hitliste, The Hot 100, der medregner singler i alle genrer.

'The Devil's Bleeding Crown' figurerer slet ikke på legendariske The Hot 100, hvor Lukas Graham efter hele 16 uger på charten stadig holder 3. pladsen med verdenshittet '7 Years'.

Se også: Dansk band nomineret til Grammy

'The Devil's Bleeding Crown' er første single fra Volbeats sjette studiealbum, 'Seal the Deal & Let's Boogie', der udkommer 3. juni.

Bandets seneste album, 'Outlaw Gentlemen & Shady Ladies', opnåede en opsigtsvækkende 9. plads på den historiske amerikanske albumliste Billboard 200. Aqua og Lukas Graham er de eneste andre danske navne, der har været i Top 10 på Billboard 200.

Se også: Larsen hjælper Volbeat i USA

Volbeat turnerer i Europa henover sommeren, og gruppen kan opleves på Tinderbox i Odense 24. juni og på Nibe Festival 29. juni.

Bandet er netop hjemvendt fra en turne i USA, og i sensommeren rejser de atter over Atlanten og spiller blandt andet opvarmning for Metallica til en udsolgt stadionkoncert i Minneapolis.

Coveret til Volbeats sjette studiealbum, 'Seal the Deal & Let's Boogie', der udkommer 3. juni.
Coveret til Volbeats sjette studiealbum, 'Seal the Deal & Let's Boogie', der udkommer 3. juni.
 

28 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.D-A-D: 'A Prayer for the Loud' (Mermaid-album/Ude 31. maj)
2.Black Mountain: 'Destroyer' (Jagjaguwar-album/Ude 24. maj)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown On 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusik-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere