Trodser aflysninger: 'Vi er sindssygt glade'

'Vi elsker 90'erne' har ikke planer om at aflyse trods nye coronarestriktioner

'Vi elsker 90'erne' har planer om at gennemføre trods nye coronarestriktioner. Foto: Per Lange
'Vi elsker 90'erne' har planer om at gennemføre trods nye coronarestriktioner. Foto: Per Lange

'Vi elsker 90'erne' har ikke tænkt sig at følge trop og aflyse sommerens festivaler rundt i landet, selvom en lang række festivaler, heriblandt Roskilde Festival og Smukfest, tirsdag endegyldigt har valgt at aflyse grundet nye coronarestriktioner.

Det oplyser de i en pressemeddelelse.

I stedet sadler de om og rykker en række af deres festivaler til senere på året.

 

'Vi arbejder ud fra en model, hvor vi må være 5000 mennesker pr. arrangement og vil så hurtigt som muligt melde ud, hvor mange billetter, der er tilbage til salg i de respektive byer', melder festivalarrangør Riffi Haddaoui i en pressemeddelelse send til Ekstra Bladet.

En række festivaler har allerede aflyst. Ærgerligt og ansvarligt at festivaller er aflyst, lyder det fra festivalgængere, Ekstra Bladet talte med tirsdag.

Han forklarer videre, at billetsalget nu bliver lukket til festivalerne, indtil de har skabt et overblik over, hvor mange billetter der kan sælges i de enkelte byer. Sidenhen vil der blive åbnet for salg af eventuelle resterende billetter.

'Vi er sindssyg glade for, at vi kan holde festen kørende. Kulturen og festivalslivet må ikke dø, selvom vi virkelig har haft svære betingelser de seneste to sæsoner. Vi græder med vores kollegaer, som ikke kan komme ud i år, men 'Vi Elsker 90’ernes' set-up og fleksibilitet gør, at vi har en gennemarbejdet plan for, hvordan vi kan mødes i år', siger Riffi Haddaoui, der er sikker på, at de kan leve op til regeringens retningslinjer i forhold til coronavirus.

Her ses Aqua til 'Vi elsker 90'erne' i Rødovre . Foto: Per Lange
Her ses Aqua til 'Vi elsker 90'erne' i Rødovre . Foto: Per Lange
 

'Med de nuværende restriktioner må vi være 5000 mennesker, men vi er ganske sikre og håber på at med vaccine, coronapas og det faldende smittetryk, at vi kommer til at kunne være flere i august, lyder det videre fra arrangøren.

Han oplyser dog, at der som konsekvens af coronapandemien vil ske ændringer i festivalens line-up. Der vil dog fortsat være 13 timers non-stop underholdning med kunstnere fra 90'erne og 00'erne, lyder det.

'Vi elsker 90'erne' løber efter planen af stablen fra 14.-28. august i Rødovre, Næstved, Aalborg, Holstebro, Aabenraa og Odense.

OVERBLIK: Disse festivaler er aflyst

Det er væltet ind med aflysninger af årets musikfestivaler, efter at en ny genåbningsaftale faldt på plads i Folketinget natten til tirsdag.

De er aflyst, fordi der vil være store begrænsninger i forhold til publikum ved sommerens festivaler.

Her er en oversigt over de festivaler, der tirsdag er blevet aflyst:

* Jelling Musikfestival: 20.-23. maj.

* Hede Rytmer: 27.-29. maj.

* Heartland Festival: 27.-29. maj.

* Herning Rocker: 28.-29. maj.

* Northside: 3.-5. juni.

* Copenhell: 16.-19. juni.

* Tinderbox: 24.-26. juni.

* Vilde Vulkaner: 29.-30. juni.

* Kløften Festival: 24.-26. juni.

* Thy Rock: 25.-26. juni.

* Roskilde Festival: 26. juni - 3. juli

* Nibe Festival: 30. juni - 3. juli.

* Vig Festival: 8.-10. juli.

* Langelandsfestival: 17-.24. juli.

* Musik i Lejet: 22.-24. juli.

* Bork Festival: 28. juli - 1. august.

* Smukfest: 4.-8. august. Undersøger mulighederne for at holde alternativt arrangement.

* Ringsted Festival: 5.-7. august.

* Rock Under Broen: 13.-14. august.

* Tønder Festival: 26.-29. august. Afholder i stedet koncerter i kulturhuset Schweizerhalle 17.-29. august.

Kilder: Festivalerne selv.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

Men for en gruppe af danskere er julen svær